Sport - Ritzau

Medie: Barcelona overførte 49 millioner til dommer

Medie: Barcelona overførte 49 millioner til dommer

Medie: Barcelona overførte 49 millioner til dommer

Ritzau
Barcelona
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-ESP-LIGA-BARCELONA-MESSI-BARTOMEU Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

El Mundo skriver, at Barcelona har overført langt mere end de 10,4 millioner kroner, der torsdag var fremme.

Sagen om FC Barcelonas pengeoverførsler til en tidligere leder for de spanske fodbolddommere er større end først antaget.

Det skriver avisen El Mundo.

Torsdag bekræftede storklubben, at anklagere var i gang med at granske overførslerne til den tidligere næstformand i dommerkomitéen under Det Spanske Fodboldforbund, Jose Maria Enriquez Negreira.

Radiostationen Cadena Ser fortalte torsdag, at Barcelona fra 2016 til 2018 havde sat 1,4 millioner euro (10,4 millioner kroner) ind på Negreiras bankkonto.

Fredag skriver El Mundo, at beløbet er langt større, og at betalingerne begyndte allerede i 2001 og fortsatte 17 år frem.

I den lange periode blev der ifølge avisen overført 6,6 millioner euro (49 millioner kroner) til dommerkomitéens næstformand.

FC Barcelona har forsvaret sig med, at Jose Maria Enriquez Negreira leverede tekniske rapporter til klubben. Derudover bidrog han med informationer om talenter fra andre klubber i Spanien.

Ifølge FC Barcelona er det "normal praksis" for fodboldklubber at lave den slags aftaler.

Samarbejdet blev ifølge den daværende klubpræsident, Josep Maria Bartomeu, stoppet i 2018, da klubben skulle skære ned på omkostningerne.

Selv om Barcelona muligvis har overtrådt reglerne, falder der ingen sportslig straf til klubben. Det sagde La Ligas præsident, Javier Tebas, torsdag ifølge AFP.

- Vi skal med det samme gøre det klart, at det ikke er muligt at sanktionere sportsligt, fordi der er gået fem år. Vi har allerede undersøgt det, sagde Tebas.

Barcelona skulle have været dømt inden for tre år, hvis de skulle have haft en sportsligt straf.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“