Sport - Ritzau

Medie: Højlund har bestået lægetjek i Manchester United

Medie: Højlund har bestået lægetjek i Manchester United

Medie: Højlund har bestået lægetjek i Manchester United

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-FBL-EURO-2024-QUALIFIER-SLOG-DEN Foto: Jure Makovec/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund forventes ifølge Sky Sport at blive præsenteret i Manchester United lørdag på Old Trafford.

Danske Rasmus Højlunds skifte til engelske Manchester United nærmer sig for alvor ifølge flere medier.

Engelske Sky Sport skriver, at danskeren har bestået det obligatoriske lægetjek i den engelske storklub.

Ifølge Sky Sport og flere andre kilder forventes danskeren at blive præsenteret lørdag.

Her spiller Manchester United træningskamp klokken 13.45 mod franske FC Lens, og det forventes at klubben vil præsentere nyindkøbet på Old Trafford i forbindelse med opgøret.

Flere medier har tidligere meldt om enighed mellem Atalanta og Manchester United i forhandlingerne om den danske angriber.

Prisen skulle ifølge Sky Sport Italia ligge på knap 560 millioner kroner plus bonusser for op til 75 millioner kroner.

Hvis prisen holder stik, bliver Højlund med afstand den dyreste danske fodboldspiller nogensinde. Det vil samtidig blive Atalantas største salg i klubbens historie.

Rasmus Højlund kom til Atalanta for et år siden. Her er det blevet til 10 mål i 34 optrædener.

Forinden brød han igennem med 12 mål i 21 kampe for Sturm Graz, mens det i FC København blev til beskedne 5 mål i 32 kampe.

Han debuterede for det danske landshold sidste efterår og fik sit store gennembrud med et hattrick i marts mod Finland. Han står noteret for seks landskampe og seks mål.

I Manchester United kan Rasmus Højlund se frem til at blive holdkammerat med landsholdskollegaen Christian Eriksen.

Den engelske klub har indtil videre i transfervinduet forstærket sig med den engelske midtbanespiller Mason Mount fra Chelsea og målmanden André Onana fra Inter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“