Sport - Ritzau

Medier: Fransk europamester anholdt for voldtægtsforsøg

Medier: Fransk europamester anholdt for voldtægtsforsøg

Medier: Fransk europamester anholdt for voldtægtsforsøg

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
- Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Håndboldspilleren Benoit Kounkoud blev tirsdag morgen anholdt for forsøg på voldtægt, skriver franske medier.

Søndag var Benoit Kounkoud med i truppen, der sikrede guld ved håndbold-EM med finalesejr over Danmark. Tirsdag morgen blev Kounkoud anholdt og anklaget for forsøg på voldtægt.

Det beretter flere store franske medier, herunder Le Parisien og L'Equipe.

Den franske anklagemyndighed bekræfter også over for L'Equipe, at en fransk håndboldspiller har været i politiets varetægt siden tirsdag morgen, og at han er blevet anklaget af en 21-årig kvinde.

Ifølge kvinden udspillede episoden sig på en natklub i Paris, hvor den berusede Kounkoud angiveligt skulle have forsøgt at voldtage hende natten til tirsdag.

Den 26-årige højrefløj blev tilbageholdt af en sikkerhedsvagt, inden politiet ankom.

Kounkoud, der tørner ud for polske Kielce, spillede fem kampe under EM, men kom ikke på banen i finalen mod Danmark.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“