Sport - Ritzau

Medlemslande vil ændre regler og lade IOC-boss stille til genvalg

Medlemslande vil ændre regler og lade IOC-boss stille til genvalg

Medlemslande vil ændre regler og lade IOC-boss stille til genvalg

Ritzau
Mumbai
Zuletzt aktualisiert um:
India IOC Meeting Foto: Rafiq Maqbool/Ritzau Scanpix

En række IOC-medlemslande vil gerne have, at Thomas Bach kan stille op til genvalg i 2025.

Thomas Bach er færdig som præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i 2025, men en række lande og repræsentanter vil have ham til at fortsætte.

Det kom til udtryk ved IOC-kongressen i Mumbai søndag.

Det kræver dog en ændring af det olympiske charter, hvis Bach skal kunne genopstille. Og det kommer til at ske, hvis det står til Luis Mejia Oviedo, præsident for den olympiske komité i Den Dominikanske Republik.

Han foreslog at ændre det olympiske charter, og han fik opbakning af repræsentanter fra Paraguay, Djibouti og chefen for sammenslutningen af afrikanske olympiske komitéer, Mustapha Berraf.

Det skriver blandet andet nyhedsbureauerne AFP og dpa.

Japanske Morinari Watanabe, der er præsident i Det Internationale Gymnastikforbund, erklærede også sin støtte til Thomas Bach, men slog fast, at IOC bør være en rollemodel for internationale forbund, når det kommer til såkaldt good governance.

Han advarede således mod korruption og negative associationer til andre internationale forbund, hvor lignende ændringer af vedtægter har skabt røre.

Thomas Bach var selv beæret over opbakningen fra støtterne. Han holdt sig dog til at fastslå, at han er meget loyal over for det olympiske charter, som i sin nuværende form ikke tillader ham at stille op til genvalg i 2025.

En ændring af det olympiske charter kommer under alle omstændigheder ikke på tale ved kongressen i Mumbai. En ændring kræver, at forslaget officielt er stillet 30 dage før en såkaldt session, som var det, der blev afholdt søndag.

Og før forslaget kan komme til afstemning, skal eksekutivkomitéen have forholdt sig til det. Det fastslog IOC's vicepræsident, australske John Coates.

Tyske Thomas Bach er tidligere OL-guldvinder i fægtning. Han blev IOC-præsident i 2013. Han blev valgt for en otteårig periode og blev genvalgt for yderligere fire år i 2021.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“