Sport - Ritzau

Mercedes giver stortalent Formel 1-sæde dagen efter uheld

Mercedes giver stortalent Formel 1-sæde dagen efter uheld

Mercedes giver stortalent Formel 1-sæde dagen efter uheld

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-AUTO-PRIX-F1-ITA-PRACTICE Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

18-årige Andrea Kimi Antonelli bliver fast Mercedes-kører i Formel 1 i næste sæson.

Det var helt uden betydning for fremtiden, at stortalentet Andrea Kimi Antonelli fredag torpederede sin svinedyre Formel 1-racer ind i barrieren ved en træning på Monza-banen.

Lørdag meddeler Formel 1-holdet Mercedes nemlig, at det 18-årige stjerneskud fra 2025-sæsonen skal være fast kører i den prestigefyldte motorsportsserie sammen med George Russell. Der er et sæde ledigt, fordi Lewis Hamilton skifter til Ferrari.

- Vores kørere i 2025 indeholder både erfaring og talent, men frem for alt fart. Vi er meget glade for, hvad George og Kimi kan give til holdet individuelt og som duo.

- Samtidig viser dette også, at vi har et stærkt ungdomsarbejde, og at vi har en stor tro på et hjemmeopfostret talent, siger Mercedes-chef Toto Wolff.

Den unge italiener regnes som det måske største motorsportstalent i verden.

Det viste han dog ikke fredag, da han havde sin første officielle optræden i motorsportens kongeklasse. Ti minutter inde i Formel 1-træningen drønede han ind i barrieren og måtte undskylde over radioen.

I Mercedes-hierarkiet har Andrea Kimi Antonelli overhalet danskeren Frederik Vesti.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“