Sport - Ritzau

Messi scorer to mål i sin sejr nummer 100 for Argentina

Messi scorer to mål i sin sejr nummer 100 for Argentina

Messi scorer to mål i sin sejr nummer 100 for Argentina

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Jamaica v Argentina Foto: Elsa/Ritzau Scanpix

Lionel Messi har scoret ni mål i de seneste tre kampe for Argentina, som bliver ved med at vinde.

90 mål. 100 sejre. 164 kampe.

Lionel Messi forbedrede sine tal for Argentina, da fodboldens troldmand blev skiftet ind og scorede to gange i en testkamp mod Jamaica i New Jersey i USA.

Argentina vandt natten til onsdag dansk tid 3-0 over jamaicanerne i en kamp, der skulle bruges som forberedelse til VM i Qatar om under to måneder.

Det var 35. gang i træk, at Argentina gik fra banen uden nederlag. Dermed nærmer sydamerikanerne sig verdensrekorden, som Italien råder over lige nu.

Italien gik ubesejret fra banen 37 gange i træk i perioden fra 2018 til 2021, hvor holdet også snuppede EM-guld.

Siden juli 2019 har Argentina ikke tabt en kamp. Dengang blev det til nederlag til Brasilien i semifinalen i Copa America.

I kampen mod Jamaica kom Argentina foran 1-0 i første halvleg på et mål af Manchester City-angriberen Julian Alvarez.

35-årige Messi blev skiftet ind efter 56 minutter og slog til med to mål i slutminutterne af kampen.

Fra kanten af feltet hamrede Paris Saint-Germain-stjernen et langskud fladt i nettet til 2-0 efter 87 minutter.

To minutter senere udnyttede den syvdobbelte Ballon D'Or-vinder et frispark fra næsten samme position og lukkede kampen med sit andet mål.

Publikum havde svært ved at styre deres begejstring for Messi, og tre gange løb tilskuere ind på banen for at komme tæt på ikonet.

En fan i bar overkrop forsøgte at få Messi til at skrive en autograf på ryggen, inden han blev stoppet af sikkerhedspersonale.

Messi scorede også to mål i den seneste testkamp for Argentina, som vandt 3-0 over Honduras i Miami.

I kampen forinden lavede Messi hele fem mål i en 5-0-sejr over Estland.

Lionel Scaloni, Argentinas landstræner, er midt i den succesrige periode blevet belønnet med en forlængelse af kontrakten, som nu løber til og med VM-slutrunden i 2026.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“