Sport - Ritzau

Michael V. Knudsen stopper som BSH-boss

Michael V. Knudsen stopper som BSH-boss

Michael V. Knudsen stopper som BSH-boss

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
PLUS Virus satte punktum for lang håndboldrejse Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Michael V. Knudsen stopper som sportslig ansvarlig i Bjerringbro-Silkeborg, men bliver i håndboldens verden.

Den tidligere landsholdsspiller Michael V. Knudsen stopper som sportslig ansvarlig i Bjerringbro-Silkeborg ved udgangen af august.

Det oplyser håndboldklubben i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Den tidligere stregspiller har været tilknyttet i ti år - heraf seks som spiller og fire som sportslig ansvarlig - men fremover får han en anden arbejdsplads i håndboldens verden.

- Efter ti år i Bjerringbro-Silkeborg har jeg efter nøje overvejelser besluttet at søge nye udfordringer. Det har været en enormt spændende tid i klubben, og jeg vil gerne takke for mange gode år og oplevelser.

- Jeg har været glad for at kunne sætte mit netværk i håndboldens verden i spil til glæde og gavn for BSH. Fremtiden vil således også være i håndboldens verden - hvor meldes ud på et senere tidspunkt, siger Michael V. Knudsen.

BSH-direktør Jesper Schou udtrykker forståelse for Knudsens lyst til nye udfordringer og takker ham for manges års veludført arbejde.

- Vi har fuld forståelse for, at Michael har lyst til og mod på nye udfordringer, og vi ser det som en naturlig del af hans udvikling, siger direktøren blandt andet.

Klubben vil på et senere tidspunkt komme med en udmelding om, hvordan Knudsens rolle vil blive udfyldt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“