Sport - Ritzau

Milan dukker slagne Juventus med hjælp fra spansk perle

Milan dukker slagne Juventus med hjælp fra spansk perle

Milan dukker slagne Juventus med hjælp fra spansk perle

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
AC Milan v Juventus - Serie A - Giuseppe Meazza Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

Brahim Díaz lavede et flot solomål, da AC Milan hjemme slog rivalerne fra Juventus i Serie A.

Juventus' sløje sæsonstart fortsatte lørdag.

Her var den italienske storklub på besøg hos rivalerne fra AC Milan, og Leonardo Bonucci og co. måtte rejse hjem til Torino uden point.

Et velspillende Milan-hold tog således en sejr på 2-0. Især det sidste mål lavet af Brahim Díaz vil nok blive husket. Spanieren scorede efter en flot solotur, der strakte sig over halvdelen af banens længde.

Simon Kjær måtte fejre de tre point fra tilskuerpladserne. Den danske landsholdsanfører plejede fortsat sin muskelskade og var ikke en del af Milans trup.

Med sejren kom de forsvarende mestre fra Milan op på 20 point for ni kampe i Serie A. Napoli og Atalanta har samme antal, men har spillet en kamp færre.

Juventus derimod befinder sig fortsat i en noget uvant position. Holdet indtager en ottendeplads med 13 point og har nu kun vundet en enkelt af sine seneste fem kampe i ligaen.

Første halvleg var fra start ganske underholdende. Begge hold bød sig til offensivt og kom til chancer - desværre for både Milan og Juventus manglede skarpheden dog.

I takt med at pausen nærmede sig, faldt tempoet så en smule, men i første halvlegs tillægstid eksploderede San Siro i jubel.

Efter et hjørnespark sparkede Olivier Giroud bolden mod mål. Den endte med at ramme franskmandens holdkammerat Fikayo Tomori, men englænderen var vaks. Tomori, der stod med ryggen til mål, fik hurtigt vendt sig, så han kunne hamre bolden ind til 1-0 for hjemmeholdet.

Festen i Milano fortsatte kort inde i anden halvleg. Brahim Díaz opsnappede bolden på midten af banen, driblede forbi et par Juventus-spillere og kronede den flotte solotur med at gøre det til 2-0.

Efter scoringen blev kampen mere rodet. Juventus, der blev mere og mere desperat, kæmpede med at skabe chancer, og Milan var ikke længere lige så ivrig fremad banen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“