Sport - Ritzau

Minister indkalder rideforbund til møde efter dokumentar

Minister indkalder rideforbund til møde efter dokumentar

Minister indkalder rideforbund til møde efter dokumentar

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Fødevareminister Jacob Jensen Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har indkaldt Dansk Ride Forbund til en snak om træningsmetoder.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har inviteret Dansk Ride Forbund til et møde i ministeriet på baggrund af en TV 2-dokumentar, der viser kontroversielle træningsmetoder på et dressur-træningscenter.

Dokumentaren påviste ved hjælp af skjult kamera, hvordan heste på Helgstrand Dressage blev behandlet dårligt, og flere heste havde sporemærker og striber efter pisk.

- Det har været utroligt stærke og foruroligende billeder, som TV 2 i to afsnit har afsløret i dokumentaren ’Hestemilliardærens hemmeligheder", lyder det fra Jacob Jensen, der arbejder for at styrke dyrevelfærden.

- Jeg er blevet meget berørt af sagen - og det kan jeg godt forstå, at andre også er blevet. Dyr skal behandles ordentligt.

Derfor har ministeren besluttet at invitere Dansk Ride Forbund til et møde om dokumentaren i ministeriet:

- For at høre hvad Dansk Ride Forbund tænker om de træningsmetoder, der fremgår af tv-dokumentaren fra TV 2, og hvor udbredte de vurderes at være i dansk hestesport. Hvilke tiltag de i øjeblikket arbejder på. Og derudover for at tage en drøftelse af, om overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen kan håndhæves og sanktioneres hårdere - herunder for så vidt angår heste i hestesport.

Dansk Ride Forbund viste onsdag konsekvens ved at udelukke dressurrytteren Andreas Helgstrand, der driver stutteriet.

Dermed bliver der ikke noget OL for Helgstrand i Paris.

Den 46-årige Andreas Helgstrand har en succesfuld dressurkarriere bag sig. Han var med på det danske hold, der vandt bronze ved OL i Beijing i 2008. Det er også blevet til både sølv og bronze ved VM.

Dansk Ride Forbund vil også indstille til disciplinærudvalget, at der bliver rejst sag mod Helgstrand for brud på forbundets etiske retningslinjer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“