Sport - Ritzau

Ministeren vil indkalde rideforbund til møde efter ny dressur-sag

Ministeren vil indkalde rideforbund til møde efter ny dressur-sag

Ministeren vil indkalde rideforbund til møde efter ny dressur-sag

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Jacob Jensen Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Jacob Jensen hæfter sig ved, at rideforbundet har undladt en politianmeldelse i sagen om Carina Cassøe Krüth.

Sagen med dressurrytteren Carina Cassøe Krüth og Dansk Ride Forbunds (DRF) håndtering af den sender spor ind på Christiansborg.

Politiken skriver således, at fødevareminister Jacob Jensen (V) vil indkalde forbundet til et møde.

Mødet kommer ikke til at handle om den konkrete sag med Carina Cassøe Krüth, men mere generelt om forbundets sanktioner.

Det er anden gang på under et år, at Jacob Jensen indkalder rideforbundet til et møde.

I november 2023 viste skjulte TV 2-optagelser voldsomme træningsmetoder i dressurrytteren Andreas Helgstrands stutteri.

Helgstrand blev efterfølgende suspenderet i hele 2024. Sagen betød, at han måtte opgive drømmen om at komme til OL i Paris.

- Jeg forklarede dem klart og utvetydigt, at det ikke var noget, jeg så på med milde øjne, lyder det fra ministeren med hentydning til, hvordan det første møde med rideforbundet gik.

Jacob Jensen forholder sig også kritisk til, at der ikke er blevet indgivet en politianmeldelse i forbindelse med sagen om Carina Cassøe Krüth.

- Det kunne man jo godt have valgt at gøre, så man ikke nøjes med en intern sanktionering, men fik en myndighed til at se på, om der er foregået noget, som er i strid med lovgivningen, siger ministeren.

Cassøe Krüth blev 14. august udelukket midlertidigt fra forbundets bruttotrup og landsholdet.

Udelukkelsen gælder, mens appeludvalgets behandler en sag, der undersøger en video af Cassøe Krüth under en træningshændelse med en hest.

På videoen ses Cassøe Krüth piske sin hest to gange.

Carina Cassøe Krüth var tiltænkt en rolle som reserve på det danske dressurhold ved OL i Paris, men hun trak sig få timer inden offentliggørelsen af truppen efter en indberetning til disciplinærudvalget i rideforbundet.

Disciplinærudvalget havde modtaget en video af Cassøe Krüth og tildelte hende efterfølgende en bøde på 5000 kroner.

Morten Schram Rodtwitt, der er direktør i DRF, sagde dog i forbindelse med Cassøe Krüths udelukkelse til TV 2, at der i forbundets bestyrelse havde været et ønske om, at sagen skulle behandles igen.

Derfor er DRF's appeludvalg i gang med at tage stilling til sagen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“