Sport - Ritzau

Misundelig Delaney har set stor FCK-udvikling: Klub i vokseværk

Misundelig Delaney har set stor FCK-udvikling: Klub i vokseværk

Misundelig Delaney har set stor FCK-udvikling: Klub i vokseværk

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
240720_DELANEY-SIGNING-5 Foto: F.C København/Free

Thomas Delaney kan blandt andet mærke på de unge spilleres niveau, hvor meget FC København har udviklet sig.

Det er efterhånden over syv et halvt år siden, at Thomas Delaney stod grådkvalt på Parkens plæne og sagde farvel til sin barndomsklub.

Siden da har den tidligere FC København-anfører fulgt med i klubbens udvikling - og med misundelse, indrømmer han.

- Jeg er pisse misundelig på, at der er 30.000 i Parken, og man ikke vinder mesterskabet. Da jeg forlod klubben, tror jeg vi havde 12-14.000 i snit.

- Spøg til side, så har der altid været en drøm om at komme tilbage, siger en grinende Delaney.

Der er sket meget i FC København siden decemberaftenen i 2016, hvor Delaney sagde farvel. Og det har den 32-årig dansker allerede mærket efter sin første FCK-træning lørdag.

- Dengang jeg var her, boksede vi lidt over vores budget, men det er en klub, der har udviklet sig. Nu er der en kæmpe stab og fyldt stadion - også rundt omkring i Danmark.

- Det er også en klub i vokseværk, der har svært ved at være på 10'eren (FCKs træningsanlæg, red.).

- Men måske mest af alt kan man se det på de unge spillere, der er niveauer over, hvad vi var dengang, siger Delaney.

FCK-skiftet har ligget og luret igennem flere transfervinduer. Hver gang er det dog endt med et nyt europæisk eventyr for Delaney.

Og selv om det ikke er en af de fem bedste ligaer, danskeren nu befinder sig i, er FCK ifølge Delaney blevet mere konkurrencedygtig end før.

- Du kan nå en vis grænse i Danmark, men det kan noget at spille her. Både i forhold til betydningen for mig, men også hvad FCK er blevet til.

- Klubben kan tiltrække spillere af min kaliber, også selv om de ikke er født på Frederiksberg Hospital. Det er en konkurrencedygtig klub.

Delaney er også klar i sin ambition for klubben i den kommende sæson, efter at FCK måtte nøjes med en tredjeplads i sidste sæson.

- Vi skal blive mestre, og det skal vi endnu mere, når vi er blevet nummer tre, lyder det fra Delaney.

FCK indleder superligasæsonen mandag mod Lyngby. FCK-træner Neestrup har bekræftet, at Delaney ikke får sit officielle comeback i den kamp.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“