Sport - Ritzau

MLS afslører Messis gigantiske løn på 140 millioner

MLS afslører Messis gigantiske løn på 140 millioner

MLS afslører Messis gigantiske løn på 140 millioner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-FBL-USA-MLS-MIAMI-CINCINNATI Foto: Chris Arjoon/Ritzau Scanpix

Inter Miami har gjort Lionel Messi til den bedst betalte i Major League Soccer, viser opgørelse fra ligaen.

Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi er den suverænt bedst lønnede i den amerikanske liga Major League Soccer (MLS).

Det viser en opgørelse over samtlige lønninger i ligaen, som MLS onsdag har offentliggjort.

36-årige Messi tjener i alt 20.446.667 dollar om året efter sommerens skifte fra Paris Saint-Germain til Inter Miami. Det svarer til godt 144 millioner kroner.

Lønnen dækker over en basisløn på 84,7 millioner kroner, mens resten af gagen kommer fra forskellige former for bonusser.

Den næstbedst betalte spiller i MLS er Toronto-spilleren Lorenzo Insigne, der tjener 15,4 millioner dollar svarende til små 109 millioner kroner.

Schweiziske Xherdan Shaqiri fra Chicago Fire kan som nummer tre på listen hæve 8,2 millioner dollar (57,5 millioner kroner) i årlig gage.

Tilgangen af Lionel Messi denne sommer har ikke ændret på, at Inter Miami hører til blandt de dårligste hold i MLS.

Holdet fra Florida er aktuelt placeret på næstsidstepladsen blandt de 15 hold i ligaens østlige konference. Miami er uden chance for at nå slutspillet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“