Sport - Ritzau

MLS vil sende andethold til nye byer i USA for at udvide fanbase

MLS vil sende andethold til nye byer i USA for at udvide fanbase

MLS vil sende andethold til nye byer i USA for at udvide fanbase

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
MLS: MLS Cup Championship-Los Angeles FC at Columbus Crew SC Foto: Aaron Doster/Ritzau Scanpix

Frem mod VM i 2026 vil MLS udvide klubbers fanbase ved at rykke til nye byer uden et professionelt hold.

Den amerikanske fodboldliga MLS vil udbrede dens tilstedeværelse til flere byer i USA. Det skal ske ved, at andethold fra professionelle klubber, skal flyttes til andre byer.

- Frem mod VM i 2026 vil vi gerne være på så mange markeder, vi kan, som gerne vil have professionel fodbold, siger Charles Altchek, præsident for ligaen MLS Next Pro.

VM i 2026 bliver holdt i USA, Canada og Mexico.

Andethold i MLS spiller i MLS Next Pro, som begyndte for to år siden og opererer på det tredjebedste niveau inden for fodbold i USA.

Nashville SC, som spiller i MLS, har rykket deres andethold fra Nashville i delstaten Tennessee til Huntsville i delstaten Alabama. Her har holdet spillet den seneste sæson under navnet Huntsville City.

Ifølge Charles Altchek har flytningen været en succes.

- Vi tænkte, at det ville virke, men det har overgået alle forventninger. Holdet har udviklet en virkelig vigtig kontakt til fansene der.

- Lokalsamfundet er virkelig mødt op for at støtte klubben, og det kommer kun til at blive bedre og bedre som årene går, siger han.

MLS er den bedste fodboldliga i USA. Med årene er den vokset, og flere prominente navne fra de bedste ligaer i Europa har taget turen over Atlanterhavet. Det gælder blandt andre David Beckham og Lionel Messi.

Men de lavere fodbolddivisioner i USA har fortsat været præget af ustabilitet.

USA og Mexico har også indgivet et fælles bud for at blive værter for kvindernes VM i fodbold i 2027.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“