Sport - Ritzau

Mørkøv får kringlet vej til olympisk titelforsvar i parløb

Mørkøv får kringlet vej til olympisk titelforsvar i parløb

Mørkøv får kringlet vej til olympisk titelforsvar i parløb

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
MÆRKEDAGE Cykelrytter og olympisk guldvinder Lasse Normann Hansen fylder 30 år fredag den 11. februar 2022. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Michael Mørkøv skal have én af Danmarks fire landevejspladser i Paris for at gentage OL-triumf i banecykling.

For to år siden vandt Michael Mørkøv og Lasse Norman den ene af Danmarks tre guldmedaljer ved OL i Tokyo.

Duoen sluttede øverst på medaljepodiet i parløb, men meget skal falde i hak, hvis den succesfulde baneduo skal gentage den bedrift ved legene i Paris til næste sommer.

Michael Mørkøv har sat sig godt ind i adgangskravene til OL i Frankrig, hvor Danmark potentielt kan havne i et stort dilemma, når de forskellige danske hold i cykling skal udtages.

Mørkøv forklarer, at han skal tildeles den ene af Danmarks fire kvotepladser i landevejscykling, hvis han skal gøre sig håb om at køre på banen.

- Jeg har i to år gjort mig ekstremt umage for at kvalificere mig til en landevejsplads, fordi det er påkrævet for, at jeg kan få lov til at køre parløb ved OL, siger Michael Mørkøv i udsendelsen Radio Tour på Discovery+.

Den 38-årige cykelrytter er presset af, at Danmark har et andet godt medaljebud i 4000 meter holdforfølgelse.

Ifølge Mørkøv tildeles Danmark blot fire kvotepladser i banecykling, og de fire pladser går formentlig til de fire ryttere på 4000 meter-holdet.

Lasse Norman er modsat Mørkøv en del af 4000 meter-holdet, hvilket betyder, at Norman sandsynligvis får tildelt en af de fire danske kvotepladser på banen.

Michael Mørkøv klynger sig i stedet til et håb om at få en af Danmarks fire kvotepladser i landevejscykling, da landevejsrytterne gerne må deltage i banedisciplinerne.

- Til OL handler det hele om akkrediteringer og kvotepladser, og det, der er anderledes ved det næste OL, er, at man kun har fire kvotepladser på banen, hvor man i Tokyo havde fem, siger Mørkøv.

Hvis han vil forsvare sin OL-guldmedalje i parløb har han derfor to muligheder.

- Den ene er at være en del af 4000 meter-holdet og være blandt de fire. Eller være blandt de fire landevejsryttere. I min situation er det nemmere at kvalificere mig på landevejen end at få en plads på 4000 meter-holdet, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“