Sport - Ritzau

Mors-Thy bryder Fredericias superstime i sidste sekund

Mors-Thy bryder Fredericias superstime i sidste sekund

Mors-Thy bryder Fredericias superstime i sidste sekund

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Aalborg Håndbold - Fredericia HK, Semifinale herrehåndbold Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter seks sejre i træk måtte Fredericia nøjes med uafgjort mod Mors-Thy, der udlignede i sidste angreb.

Efter seks sejre i træk måtte Fredericia tirsdag notere sig et overraskende pointtab i herrernes håndboldliga.

På hjemmebane måtte Fredericias succeshold, der har Gudmundur Gudmundsson som træner, nøjes med 25-25 mod Mors-Thy.

I en kamp hvor begge mandskaber havde momentum undervejs, var Fredericia tættest på sejren i slutminutterne, men med et sekund tilbage udlignede Henrik Tilsted for udeholdet.

Fredericia kom planmæssigt godt fra start med føringer på 5-1 og 6-2, men Mors-Thy var hurtig til at slå tilbage og bragte balance ved 7-7.

Hjemmeholdet sluttede dog bedst af og kunne gå til pause med en føring på 12-10.

Til gengæld var Fredericia fraværende, da spillet blev genoptaget til de sidste 30 minutter.

Fredericia måtte vente otte minutter på at komme på tavlen og endte med at holde scoringspause på i alt 11 minutter. I den periode vekslede Mors-Thy stillingen 9-12 til føring på 16-12.

Men så vågnede Fredericia igen og arbejdede sig tilbage. Der var fuld kontakt ved 21-21, og det trak for alvor op til en ny Fredericia-sejr, da 21-22 blev ændret til 24-22 med 4 minutter og 35 sekunder tilbage på haluret.

Da kampen gik ind i sit sidste minut, havde Fredericia både bolden og føringen på 25-24, men der blev dømt passivt spil mod holdet, og så fik Mors-Thy i stedet det sidste ord.

Fredericia ligger stadig nummer to med 26 point for 17 kampe, Aalborg fører rækken med 29 point for 16 kampe.

Mors-Thy ligger nummer fem med 20 point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“