Sport - Ritzau

Motiveret True glæder sig til VM med publikum

Motiveret True glæder sig til VM med publikum

Motiveret True glæder sig til VM med publikum

Ritzau
Prag
Zuletzt aktualisiert um:
AHL 2023: AMERICANS VS CHECKERS OCT 25th Foto: Jonathan Tenca/Ritzau Scanpix

I lørdagens møde med Østrig spiller Alexander True sin første VM-kamp med tilskuere på tribunerne.

Én gang tidligere har Alexander True spillet VM med det danske seniorlandshold. Men VM-stemningen var svær at få øje på dengang i Riga i 2021, da den lange center fik sin debut i det fine selskab.

På grund af coronapandemien var tribunerne tomme i turneringen i den lettiske hovedstad. Det bliver givetvis helt anderledes i Prag i de kommende uger, hvor ishockeygale tjekker i tusindvis vil strømme til den kæmpemæssige O2 Arena.

- Det bliver en lidt anderledes oplevelse i år, hvor vi også kan få familien herned for at se vores kampe. Det glæder jeg mig virkelig til, siger Alexander True.

- Jeg husker først og fremmest VM i 2021 for, at vi slog Sverige. Vi spillede mange tætte kampe, og vi følte, at vi var med i dem alle sammen. Det var en sjov turnering ishockeymæssigt, selv om det var uden tilskuere, siger han.

I denne sæson har han spillet for Charlotte Checkers i NHL's "underetage", AHL, og er eneste nordamerikanske indslag i den danske VM-trup.

- Jeg var overhovedet ikke i tvivl, om jeg skulle stille op. Min indstilling var, at hvis muligheden bød sig, ville jeg rigtig gerne med. Det er altid sjovt at spille med drengene på landsholdet og at repræsentere sit land, siger True.

Han landede i Danmark i sidste weekend og går ind til lørdagens VM-premiere med kun få træninger med holdkammeraterne og en enkelt testkamp som bagage.

Landstræner Mikael Gath er dog begejstret for det, han har set indtil videre fra den 26-årige forward, der ved VM skal vænne sig til at spille på en større isflade, end dem man bruger i Nordamerika.

- Jeg har fået et enormt godt indtryk af ham. Han er overraskende hurtigt kommet ind i spillet på den store bane.

- Han tager ansvar begge veje, og vi skal forsøge at få mere gang i hans offensive spil, end han har haft i Nordamerika i denne sæson. Han kommer ind i en kæde, der skal være offensiv og får også en rolle i powerplay, siger Mikael Gath.

I Danmarks VM-åbningskamp mod Østrig bliver True midtermand i en kæde, hvor han får selskab af Nick Olesen og Mathias From.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“