Sport - Ritzau

Mourinho får fire dages karantæne for dommerkritik

Mourinho får fire dages karantæne for dommerkritik

Mourinho får fire dages karantæne for dommerkritik

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Sevilla v AS Roma - Uefa Europa League - Final - Puskas Arena Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

José Mourinho skal afsone fire karantænedage i Uefa-regi efter at have udtalt sig kritisk om finaledommer.

Den kontroversielle Roma-træner, José Mourinho, har fået sin straf for at kritisere dommeren efter Europa League-finalen mod Sevilla 31. maj.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) er kommet frem til, at portugiseren skal afsone fire dages karantæne i Uefa-regi.

Det oplyser forbundet ifølge AFP.

- Fucking skændsel, mand. Det er en fucking skændsel, sagde Mourinho blandt andet rettet mod Anthony Taylor, der havde passet fløjten i finalen.

Sevilla endte som vinder efter straffesparkskonkurrence, og Mourinho var yderst utilfreds på den efterfølgende pressekonference.

- Det var en intens, maskulin og levende kamp med en dommer, der virkede spansk. Det var gult, gult og gult hele tiden.

- Vi er vant til, at dommere har indflydelse på vores kampe, så det er ikke noget nyt. Men jeg havde ikke regnet med det i en europæisk finale, lød det fra Mourinho efter kampen.

Roma er i den kommende sæson deltager i Europa League, hvor Mourinho kan afsone karantænedagene.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“