Sport - Ritzau

Mundlam dansk Barcelona-helt: Jeg har rigtig mange følelser

Mundlam dansk Barcelona-helt: Jeg har rigtig mange følelser

Mundlam dansk Barcelona-helt: Jeg har rigtig mange følelser

Ritzau
Köln
Zuletzt aktualisiert um:
Aalborg HB - FC Barcelona Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix

Emil Nielsen trippede febrilsk i jagten på at finde ord, der kunne beskrive hans følelser efter finalesejren.

Emil Nielsen havde svært ved at finde ordene.

Den danske keeper vandt søndag sit første Champions League-trofæ, da han med Barcelona nedlagde Aalborg Håndbold i finalen.

Og det overvældede hans følelsesregister.

- Jeg har rigtig mange følelser gennem kroppen lige nu. Det er fandeme et svært interview, det her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, lyder det grinende fra Emil Nielsen, der helt febrilsk prøver at finde på noget meningsfyldt at sige.

Han afslørede, at mere end én tåre slap ud af øjenkrogen, efter at han i den vanvittigt tætte finale kom ind til sidst og spillede en afgørende rolle.

- Der ligger mange timer bag det her. Vi træner hårdt og arbejder for det hver eneste dag. Så det var en kæmpe forløsning og et stort mål, vi kunne krydse af.

- Det var ren og skær marginaler og held. Jeg har tidligere sagt, at vi havde brug for en lille smule held for at vinde Champions League, og det havde vi, siger han.

Uden Emil Nielsen vandt FC Barcelona i 2021 Champions League-finalen over Aalborg med 13 mål, men nordjyderne har på få år flyttet sig markant. Og Barcelona-keeperen var imponeret af sine landsmænd.

- Aalborg er et suverænt godt hold og spillede rigtig godt. Så vi var udfordrede. Hold kæft, jeg synes, de spillede godt. Kæmpe cadeau.

- De spillede med et enormt tempo og et godt flow. Med Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer, der kan køre på, og Mikkel Hansen, der ligger og fordeler boldene. Cadeau til dem. Jeg synes godt nok, de har spillet flot, siger han.

I løbet af Final 4-weekenden er Emil Nielsen blevet lidt af en publikumsyndling i Köln.

Da Barcelona lørdag massakrerede THW Kiel, blev han klappet af banen efter et brag af en indsats, og da Barcelona-spillerne løb på banen én og én før finalen, fik han det med længder største bifald.

- Det har været en fed weekend. Lad os bare sige det sådan, siger keeperen, som formentlig godt kan regne med en udtagelse til OL senere på sommeren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“