Sport - Ritzau
Muskelskade sender Yussuf Poulsen ud på ubestemt tid
Muskelskade sender Yussuf Poulsen ud på ubestemt tid
Muskelskade sender Yussuf Poulsen ud på ubestemt tid
![](/sites/default/files/styles/article_image_1200x450_/public/ritzau-images/20240402163749756_org.jpg?itok=LQuaSQ6r)
75 dage før Danmarks første kamp ved EM meldes Yussuf Poulsen ude på ubestemt tid med en muskelskade.
Den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen har pådraget sig en muskelskade i venstre baglår.
Det skriver RB Leipzig på klubbens hjemmeside.
Poulsens tyske klub melder ikke noget om, hvor længe man forventer, at danskeren vil være ukampdygtig.
Danskeren blev i lørdagens kamp skiftet ind efter 68 minutter for Leipzig, men udgik få minutter før tid og tog sig til venstre baglår.
Frontløberen har i denne sæson været involveret i 26 bundesligakampe, hvor det er blevet til fem mål og to assists.
Skaden kommer med præcis 75 dage til, at Danmark spiller sin første gruppekamp ved EM i Tyskland mod Slovenien.
Poulsen startede inde og spillede en lille time for Danmark imod Schweiz ved seneste samling, mens han i det andet opgør blev skiftet ind i de sidste 20 minutter mod Færøerne.
/ritzau/