Sport - Ritzau

Nadal viser tænder i comeback efter 12 måneders fravær

Nadal viser tænder i comeback efter 12 måneders fravær

Nadal viser tænder i comeback efter 12 måneders fravær

Ritzau
Brisbane
Zuletzt aktualisiert um:
Australia Brisbane Tennis Foto: Tertius Pickard/Ritzau Scanpix

Det var ikke til at se, at Rafael Nadal har været ude i næsten et år, da han tirsdag gjorde comeback.

Efter en pause på næsten 12 måneder på grund af en hofteoperation vendte den spanske stjerne Rafael Nadal tirsdag tilbage som singlespiller på tennisbanen ved ATP-turneringen i Brisbane.

Det var dog på ingen måde til at se, at Nadal havde været væk så længe, da han i to sæt, 7-5, 6-1, besejrede østrigske Dominic Thiem, der ligger nummer 98 i verden.

- I dag er en meget følelsesladet og vigtig dag for mig efter formentlig et af de hårdeste år i min tenniskarriere, siger spanieren i vinderinterviewet efter kampen.

- Jeg havde nok arbejde i bare at fokusere og komme tilbage på banen og huske på, hvordan det var at spille en kamp med noget på spil. Der var både nerver og tvivl inden kampen. Men det gik godt, og jeg er begejstret for at være tilbage.

Selv om Thiem på papiret er kvalifikationsspiller, var det ikke en let modstander for Nadal.

Den 30-årige østriger har tidligere været en del af tennistoppen og var i 2020 oppe på en tredjeplads på verdensranglisten. Samme år vandt han grand slam-turneringen US Open.

Det ændrede dog ikke på, at Nadal var et niveau over sin modstander.

Allerede i første sæt viste Nadal i glimt, at han på trods af pausen fortsat besidder et højt niveau.

Thiem leverede dog værdig modstand, men i et tæt og velspillet sæt var spanieren skarpest, da det skulle afgøres.

Fra starten af andet sæt trådte Nadal for alvor på speederen. Spanieren brød tidligt østrigeren og gjorde derfra kort proces, da han i sikker stil kørte sættet hjem og sikrede sejren.

Holger Rune er også med ved turneringen i Brisbane. Danskeren er topseedet og kan tidligst blive Nadals modstander i en eventuel finale.

Turneringen fungerer som opvarmning til grand slam-turneringen Australian Open, der begynder 14. januar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“