Sport - Ritzau

Nagelsmann: Kriseramt tysk landshold har stort arbejde før EM

Nagelsmann: Kriseramt tysk landshold har stort arbejde før EM

Nagelsmann: Kriseramt tysk landshold har stort arbejde før EM

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
Austria - Germany Foto: Christian Charisius/Ritzau Scanpix

Tyskland har vundet blot tre ud af 11 kampe siden VM. Tirsdag aften tabte landsholdet 0-2 til Østrig.

Det tyske landshold står over for en ufattelig stor mængde arbejde forud for EM på hjemmebane i 2024.

Det sagde landstræner Julian Nagelsmann efter den seneste skuffelse tirsdag aften, da Tyskland i en venskabskamp tabte 0-2 til Østrig på udebane.

- Vi er nødt til at acceptere situationen, men vi kan ikke acceptere rollen som ofre, lød det.

Marcel Sabitzer scorede til 1-0 for Østrig i første halvleg.

Tidligt i anden halvleg fik Leroy Sane rødt kort for at skubbe Phillipp Mwene i ansigtet, så han røg i græsset.

Efter 73 minutter scorede Christoph Baumgartner til 2-0 mod det pauvre tyske mandskab.

Ifølge Nagelsmann er tyskerne særdeles velfungerende på træningsbanen, men de kan ikke omsætte det til præstationer på grønsværen, når det rent faktisk gælder.

- Vi mangler selvtillid, hvilket ikke er en overraskelse, når man kigger på de seneste måneder, sagde han.

Tyskland har vundet blot tre ud af 11 kampe, siden den firdobbelte verdensmester røg ud af gruppespillet i VM i Qatar sidste år.

Anfører Ilkay Gundogan rasede efter kampen over de tyske fejl og sagde, at det var det absolutte lavpunkt forud for næste års slutrunde.

- Vi kommer ikke til at få succes ved at gøre det på denne måde, sagde han.

Forsvarsspilleren Mats Hummels har dog fortsat tro på, at man kan finde formen før EM.

- Det tager tid. Vi har en smule tid før EM. Jeg tror, vi kan tage store skridt. Hvis vi arbejder hårdt, kan det blive en god turnering for os, sagde han.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“