Sport - Ritzau

Napoli cementerer førsteplads med sejr i topkamp

Napoli cementerer førsteplads med sejr i topkamp

Napoli cementerer førsteplads med sejr i topkamp

Ritzau
Bergamo
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-ATALANTA-NAPOLI Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix

Napoli vandt lørdag 2-1 over Atalanta i den italienske Serie A. Det var den niende sejr i træk for Napoli.

Napoli rækker i den grad ud efter det italienske mesterskab, efter at holdet lørdag aften vandt 2-1 på udebane over Atalanta.

Det var den niende ligasejr i træk for napolitanerne, som er godt kørende for tiden.

Med sejren har Napoli 35 point efter 13 spillerunder. Forfølgerne fra Atalanta blev med nederlaget stående på 27 point.

Atalanta kom bedst fra start i lørdagens topbrag. Hjemmeholdets angriber Ademola Lookman scorede til 1-0 på et straffespark efter 19 minutter.

Efter 23 minutter udlignede Napolis formstærke angriber Victor Osimhen til 1-1 på et hovedstød.

Ti minutter før pausen bragte Eljif Elmas Napoli foran 2-1 efter fornemt forarbejde af Osimhen. Den føring holdt til pausen.

I anden halvleg så Atalanta meget mere til bolden, men formåede ikke at omsætte dominansen til scoringer.

Angriberen Rasmus Højlund spillede de første 70 minutter af kampen for Atalanta og kunne med lidt mere held og dygtighed have scoret et mål.

Joakim Mæhle spillede hele kampen og havde et forsøg i tillægstiden, men det blev blokeret.

AC Milan spiller senere lørdag aften hjemme mod Spezia og kan med en sejr overhale Atalanta.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“