Sport - Ritzau

Napoli eksploderer i glæde: Udsigt til lang nat med fejring

Napoli eksploderer i glæde: Udsigt til lang nat med fejring

Napoli eksploderer i glæde: Udsigt til lang nat med fejring

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-NAPOLI-SCUDETTO Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

Sejren har fået folk på gaden, og skuffelsen over lang tids mesterskabstørke er glemt i den syditalienske by.

I den syditalienske by Napoli er der udsigt til en lang nat med fejring, efter at byens hold har sikret den første Serie A-titel i mere end tre årtier.

Det skete, da holdet på udebane spillede 1-1 mod Udinese.

Sejren har fået folk på gaden, og skuffelsen over lang tids mesterskabstørke er glemt.

Natten til fredag har en 26-årig mand mistet livet som følge af skud, mens fejringen har fundet sted. Tre personer er meldt såret, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Der er ingen oplysninger om, hvor skyderiet præcist har fundet sted, eller hvordan det har forbindelse til fodboldfesten.

Argentinske Diego Maradona var med ved den seneste triumf i 1990. Men siden da er ligaens trofæ næsten udelukkende blevet vundet af de norditalienske hold som Juventus, Inter og AC Milan.

- Ja! Vi er mestre, lyder det fra fan Roberto Santoniello ifølge nyhedsbureauet Reuters, der stolt bærer sin klubtrøje.

Han er omringet af andre højlydte fans, der vifter med flag og tænder nødblus, der lyser omgivelserne op i en rød farve.

Roberto Santoniello fulgte med holdet til Tieste, hvor Udinese holder til - mere end 800 kilometer fra Napoli.

Mange andre fans blev hjemme og så kampen på det lokale stadion, som i dagens anledning var blevet udstyret med otte gigantiske skærme.

- I dag må være den rigtige dag, lyder det fra en anden fan, Raffaele Manfredonia.

Napoli lever og ånder for fodbold, og hele byen blev forud for kulminationen dekoreret i fodboldholdets lyseblå farver. Ifølge det britiske medie BBC symboliserer sejren mere end sport - den symbolisere også rivaliseringen mellem det rigere Norditalien og det fattigere Syditalien.

Det amerikanske konsulat i Napoli udstedte i sidste uge en sikkerhedsadvarsel, hvori det lød, at spontan fejring kunne komme til "at vare flere dage".

Her blev der advaret mod "tung trafik eller vejspærringer, betydelig brug af fyrværkeri og indtag af alkohol i hele byen".

Politiet havde forbudt fyrværkeri, men det stoppede ikke fans i at lyse himlen op, så snart slutfløjtet lød.

Myndighederne har også forbudt biler og scootere fra byens centrum i håbet minimere kaos.

- Jeg har ventet på Napolis Scudetto (det italienske mesterskab, red.), siden jeg var lille, siger en teenagepige, der har malet kinderne blå i holdets farver.

- Det er en sejr for hele byen. Det er fantastisk, siger hun.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“