Sport - Ritzau

Nationalhelten Jabeur kan skrive arabisk tennishistorie

Nationalhelten Jabeur kan skrive arabisk tennishistorie

Nationalhelten Jabeur kan skrive arabisk tennishistorie

Ritzau
Tunis
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Ons Jabeur kan gå over historiebøgerne med en sejr over Marketa Vondrousova i Wimbledon-finalen lørdag.

Ons Jabeur håber, at hun lørdag kan skrive historie ved at blive den første afrikanske eller arabiske kvinde til at vinde en grand slam-titel i en soloturnering.

Den 28-årige tuneser møder tjekkiske Marketa Vondrousova i, hvad der bliver Ons Jabeurs tredje forsøg på at gå over i historiebøgerne.

Sidste år tabte hun finalen i Wimbledon til Elena Rybakina og finalen i US Open til Iga Świątek.

Men Ons Jabeur fortsætter med at klø på trods svære perioder efter en række skader for verdensranglistens nummer seks, der er blevet en national helt i hjemlandet.

Hun havde en svær vej til finalen med modstandere som netop Elena Rybakina og Petra Kvitova. Men lørdag er hun favorit mod useedede Marketa Vondrousova.

Ons Jabeur blev født i 1994 i byen Ksar Hellal som den yngste af et søskendepar på fire.

Hun begyndte karrieren som treårig på tennisbaner, der tilhørte et hotel i turistbyen Hammam Sousse.

Som tiårig fortalte hun sin mor, at hun ville "drikke kaffe ved Roland Garros" - French Open - ifølge hendes første træner, Nabil Mlika.

- Og det gjorde hun. Det er magisk, fortæller han nyhedsbureauet AFP.

Som 12-årig blev hun en del af sportsakademiet i hovedstaden Tunis. Få år efter - under det tunesiske oprør som led i det Arabiske Forår - vandt hun som 16-årig Roland Garros' juniorturnering.

Efter at hun i 2020 blev den første spiller fra den arabiske verden til at nå kvartfinalen i Australian Open, bliver hun set som den, der har vækket interessen for tennissporten i det ellers fodboldgale hjemland.

I dag har Wimbledon en separat, arabisksproget Facebookside, hvor man kan læse citater fra Ons Jabeur samt digte om grønne landområder i Tunesien.

Pigen, der engang blev tildelt kælenavnet "Federer" efter sin rollemodels kærlighed for dropshots og baghåndsslag, har nu chancen for som kvinde at udleve barndommens allerstørste drømme.

- Jeg kommer til at gå ind i det fuldt ud, og forhåbentligt kommer det til at give pote denne gang, sagde hun efter semifinalen.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“