Sport - Ritzau

NBA-mesters sjældne udebanesejr slår tilskuerrekord

NBA-mesters sjældne udebanesejr slår tilskuerrekord

NBA-mesters sjældne udebanesejr slår tilskuerrekord

Ritzau
San Antonio
Zuletzt aktualisiert um:
NBA: Golden State Warriors at San Antonio Spurs Foto: Daniel Dunn/Ritzau Scanpix

Basketballkampen mellem Golden State Warriors og San Antonio Spurs blev overværet af 68.323 tilskuere.

Golden State Warriors' sejr over San Antonio Spurs natten til lørdag dansk tid gik ikke ligefrem ubemærket hen.

Basketballkampen blev overværet af 68.323 tilskuere i Alamodome, hvor Spurs havde hjemmebane fra 1993 og 2002. Og for en stund igen mod Warriors.

Så mange tilskuere har aldrig været til stede ved en kamp i NBA's grundspil. Den tidligere rekord faldt i kampen mellem Chicago Bulls og Atlanta Hawks i 1998, hvor 62.046 fans var på plads i Georgia Dome.

Dengang spillede Steve Kerr for det legendariske Bulls-hold med stjerner som Michael Jordan, Scottie Pippen og Dennis Rodman.

I dag har Kerr stor succes som træner for Golden State Warriors.

Holdet vandt mesterskabet sidste år, men har haft sværere ved at få det til at køre i denne sæson.

Warriors gik ind til nattens kamp mod Spurs med tre nederlag på stribe og en håbløs udebanestatistik. Før kampen havde Warriors således kun vundet 3 af 19 udekampe.

Men allerede i pausen førte holdet fra Californien med 14 point, og før starten på fjerde quarter blev føringen udbygget til 25 point.

Det gav Kerr mulighed for at give profilerne Stephen Curry og Klay Thompson et hvil mod slutningen.

Gæsternes point var delt ud på en lang række spillere. Otte af Warriors' ti spillere, der kom på banen, scorede mindst 12 point.

Jordan Poole blev topscorer med 25 af slagsen i sejren på 144-113.

Golden State Warriors er på sjettepladsen i Western Conference med 21 sejre og 21 nederlag, mens San Antonio Spurs er på 14.-pladsen - næstsidst - med bare 13 sejre i 43 kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“