Sport - Ritzau

Nedrykningstruede AaB er klar til pokalfinalen

Nedrykningstruede AaB er klar til pokalfinalen

Nedrykningstruede AaB er klar til pokalfinalen

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
AaB - Silkeborg IF, DBU pokalen 2. semifinalekamp Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB spillede sig i pokalfinalen mod Silkeborg efter 4-1-sejr hjemme. Holdet vandt semifinalen samlet 5-2.

AaB spillede sig med en 4-1-sejr mod Silkeborg IF på hjemmebanen Aalborg Portland Park videre til pokalfinalen. Første opgør i semifinalen over to kampe var endt med 1-1 i Silkeborg. AaB er dermed videre med samlet 5-2.

AaB's stærke første halvleg grundlagde sejren. Selv om holdet er i overhængende nedrykningsfare i Superligaen, kom spillerne ud med høj selvtillid i boldomgang og presspil.

Silkeborg forsøgte sig langt hen ad vejen med omstillinger, og det gav gæsterne både en scoring og flere halve muligheder i kampens begyndelse.

Det ændrede dog ikke på, at AaB var det farligste hold i første halvleg. To hurtige scoringer efter Silkeborgs føringsmål bidrog til AaB-spillernes selvtillid.

Silkeborg forsøgte at bidrage med en mere offensiv tilgang og flere nærgående forsøg i anden halvleg. AaB lukkede dog kampen kort før lukketid.

Første halvleg startede med et par varselsskud fra begge mandskaber, før kampens første scoring faldt.

Silkeborgs angriber Tonni Adamsen blev sendt i dybden efter en omstilling, og han bragte gæsterne i front efter 16 spilleminutter.

Hjemmeholdet svarede dog hurtigt igen to gange. Først med en hovedstødsudligning af frontangriber Nicklas Helenius, før kantspilleren Younes Bakiz sparkede AaB i front med 2-1 via opstanderen.

Silkeborg forsøgte at svare igen, men rigtige farligt blev mandskabet først i de sidste 45 minutter.

Efter 57 minutter fik offensivspilleren Sebastian Jørgensen bolden i mål, men desværre for gæsterne blev målet annulleret for offside.

I stedet kunne AaB lukke opgøret ad to omgange. Først scorede den indskiftede offensivspiller Lucas Andersen direkte på frispark, før Allan Sousa scorede til slutresultatet 4-1 i tillægstiden.

Pokalfinalen spilles 18. maj i Parken, hvor FC København eller FC Nordsjælland venter AaB.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“