Sport - Ritzau

Nelsson og Galatasaray sparker Molde ud og når CL-gruppespil

Nelsson og Galatasaray sparker Molde ud og når CL-gruppespil

Nelsson og Galatasaray sparker Molde ud og når CL-gruppespil

Ritzau
Istanbul
Zuletzt aktualisiert um:
Første playoff kamp til UEFA Champions League i fotball 2023: Molde - Galatasaray (2-3) Foto: Svein Ove Ekornesvåg/Ritzau Scanpix

Med Victor Nelsson på banen i hele returkampen mod Molde blev Galatasaray klar til Champions League.

På torsdag kommer Galatasarays navn op af bowlen, når der trækkes lod til gruppespillet i Champions League.

Det tyrkiske mesterhold blev tirsdag aften klar til Europas største klubturnering ved at vinde 2-1 over norske Molde i Istanbul i sidste runde af kvalifikationen.

Med en 3-2-sejr i bagagen fra det omvendte opgør var det nok for Galatasaray til at gå videre med samlet 5-3.

Victor Nelsson spillede hele kampen i forsvaret hos tyrkerne, som kom foran på et mål af Mauro Icardi.

Den tidligere Inter- og PSG-angriber fintede målmanden til venstre side, før han selv lagde bolden i højre og bragte værterne foran.

Nu skulle Molde bruge to scoringer for at komme tilbage. Nordmændene kom lidt af vejen, da Eirik Hestad sparkede flot i nettet til 1-1 midtvejs i anden halvleg.

Og mod slutningen begyndte det for alvor at brænde på i Galatasaray-feltet. Angriberen Veton Berisha slap fri og brændte en stor chance, men få minutter senere fik han bolden i mål.

Indskifteren driblede uden om målmanden og lagde bolden i nettet, men tv-billederne viste tydeligt, at han var offside, da oplægget kom.

I stedet blev de norske drømme knust i slutminutterne, hvor Angeliño lukkede og slukkede med målet til 2-1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“