Sport - Ritzau

NFL stemmer for mulig neutral bane i AFC-finale efter kollaps

NFL stemmer for mulig neutral bane i AFC-finale efter kollaps

NFL stemmer for mulig neutral bane i AFC-finale efter kollaps

Ritzau
Miami
Zuletzt aktualisiert um:
Pictures of the Week Global Photo Gallery Foto: Jeff Dean/Ritzau Scanpix

Plat eller krone samt en neutral bane kan muligvis komme i spil efter aflyst NFL-kamp.

NFL har fredag lokal tid stemt for at ændre reglerne i slutspillet for den ene halvdel af ligaen, AFC, som følge af aflysningen af kampen mellem Buffalo Bills og Cincinatti Bengals.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mandagens kamp mellem Bills og Bengals, som var en del af den regulære sæson, blev først udskudt og siden helt aflyst, efter at Bills-spilleren Damar Hamlin fik et hjertestop på banen.

Siden er der blevet meldt om markant bedring hos den 24-årige. Han trækker nu selv vejret, lød det fredag, og han har også været i stand til at tale med sine pårørende. Samtidig har han talt med holdkammerater via Facetime.

Men den usædvanlige situation, hvor to hold ikke når at spille lige så mange kampe som resten af holdene i ligaen, har fået NFL til at ændre sit system for, hvem der får hjemmebanefordel i nogle af kampene i AFC-slutspillet.

Fredag har NFL stemt for en løsning, hvor AFC-finalen - hvor man med en sejr får adgang til Super Bowl - spilles på en neutral bane i visse scenarier.

Hjemmebanefordelen gives normalt på baggrund af et holds fordeling af vundne og tabte kampe i løbet af sæsonen.

Men i en situation, hvor Buffalo Bills eller Cincinatti Bengals kvalificerer sig som udehold til AFC-finalen - og kunne være blevet hjemmehold med en sejr mere - bliver kampen nu rykket til en neutral bane. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Beslutningen er truffet forud for den sidste spillerunde i den regulære sæson.

Hjemmebanefordelen i en mulig kamp i wildcardrunden mellem Bengals og Baltimore Ravens kan derudover blive afgjort ved plat eller krone, hvis Ravens vinder kampen mellem de to hold denne weekend, og Los Angeles Chargers slår Denver Broncos. Det skriver AFP.

Den anden halvdelen af ligaen, NFC, påvirkes ikke.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“