Sport - Ritzau

NHL vil igen sende ishockeyspillere til vinter-OL

NHL vil igen sende ishockeyspillere til vinter-OL

NHL vil igen sende ishockeyspillere til vinter-OL

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2024 NHL All-Star Skills Foto: Bruce Bennett/Ritzau Scanpix

Den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, vil i både 2026 og 2030 sende spillere til vinter-OL.

NHL kommer til at sende ishockeyspillere til vinter-OL i 2026 og 2030.

Det oplyser kommissær for verdens stærkeste ishockeyliga, NHL, Gary Bettman. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Den internationale sammensætning af ligaen er uden sammenligning, og NHL-spillere sætter en stor ære i at repræsentere deres lande, siger han.

- Vi er glade for, at vi i dag - efter et intenst samarbejde med spillerforeningen og Det Internationale Ishockeyforbund - officielt kan annoncere, at NHL-spillere vil deltage i de olympiske turneringer i både 2026 og 2030.

I 2026 vil vinterlegene blive afholdt i Milano. Værtsbyen for vinter-OL i 2030 er endnu ikke bestemt.

NHL har ikke haft spillere med til OL siden vinterlegene i Sotji i Rusland i 2014.

Ligaen sprang nemlig legene i 2018 i den sydkoreanske by Pyeongchang over. Det var det første OL siden 1994 uden deltagelse af spillere fra NHL.

Beslutningen om ikke at frigive spillere til vinter-OL dengang skyldtes uenigheder om, hvem der skulle betale omkostningerne til spillerne. Det drejede sig blandt andet om transport, forsikring og overnatning.

Det ønskede Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ikke længere at dække.

I 2022, da Beijing lagde hus til vinter-OL, var det udfordringer relateret til covid-19, som forhindrede ligaens spillere i at deltage.

- I årevis har spillerne omfavnet muligheden for at konkurrere om olympisk guld, og vi er begejstrede for, at dagens meddelelse sikrer vores medlemmer den mulighed i vinterlegene i 2026 og 2030, siger Marty Walsh, som er direktør i spillerforeningen NHLPA.

Fredag kom NHL desuden med en anden landsholdsrelateret nyhed. Den stærke ligas kalender tillader nu plads til en miniturnering for flere af klodens bedste landshold i 2025. Her skal USA, Canada, Finland og Sverige mødes.

Turneringen under navnet "4 Nations Face-Off" skal afholdes over en periode på ni dage i februar næste år i to byer i Nordamerika - en i USA og en i Canada.

Ifølge Reuters er der flere meldinger om, at værtsbyerne bliver amerikanske Boston og canadiske Montreal. Dette er ikke officielt bekræftet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“