Sport - Ritzau

Nicolai Højgaard falder igen tilbage i stillingen i The Open

Nicolai Højgaard falder igen tilbage i stillingen i The Open

Nicolai Højgaard falder igen tilbage i stillingen i The Open

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-GBR-OPEN Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Golfspilleren Nicolai Højgaard ligger inden søndagens sidste runde delt nummer 50 i The Open.

Det startede ellers godt for Nicolai Højgaard, der efter førstedagen i den prestigefyldte golfmajor The Open var at finde på en delt fjerdeplads, men siden er det gået ned ad bakke for danskeren.

Hos Royal Troon Golf Club sydvest for Glasgow brugte Nicolai Højgaard således 75 slag på sin runde lørdag, hvilket er fire slag over banens par. Det sendte ham ned på en delt 50.-plads samlet.

Det var anden dag i træk, at danskeren gik runden på banen i Skotland i 75 slag. På førstedagen gik han den seks slag bedre. I alt ligger han inden søndagens sidste runde seks slag over banens par.

Lørdag var det særligt to dobbeltbogeys, der kostede for Nicolai Højgaard, der derudover leverede to birdies og to bogeys.

Det betyder, at Nicolai Højgaard ikke længere alene er den bedst placerede dansker i turneringen.

Den titel deler han med amatøren Jacob Skov Olesen. Han gik lørdagens runde i 72 slag, hvilket er et enkelt over banens par.

Skov Olesen er med i majoren, efter at han som den første dansker nogensinde vandt den meget prestigefyldte amatørturnering The Amateur Championship i juni.

De to danskere er ti slag efter førstepladsen, der indtages af amerikanske Billy Horschel.

Det så ellers længe ud til, at engelske Daniel Brown ville gå ind til sidste runde på duksepladsen, men en bogey og en dobbeltbogey på henholdsvis næstsidste og sidste hul kostede dyrt for englænderen.

De to resterende danskere i turneringen, Rasmus Højgaard og Thorbjørn Olesen, ligger henholdsvis delt nummer 58 og 62 inden sidste runde søndag.

Der er 116 millioner kroner i præmiepuljen i The Open, og 21 af dem går til vinderen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“