Sport - Ritzau

Nicolai Højgaard overhaler bror i stor skotsk turnering

Nicolai Højgaard overhaler bror i stor skotsk turnering

Nicolai Højgaard overhaler bror i stor skotsk turnering

Ritzau
North Berwick
Zuletzt aktualisiert um:
Rocket Mortgage Classic - Round Three Foto: Raj Mehta/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard overhalede Rasmus Højgaard og er bedste dansker i Scottish Open efter tredje runde.

Nicolai Højgaard har overtaget rollen som bedste dansker i den store skotske golfturnering Scottish Open fra sin tvillingebror, Rasmus.

Sidstnævnte fik således en skæv start på tredje runde lørdag med både en dobbeltbogey og to bogeys inden for de første fire huller.

Han fightede sig dog tilbage og gik lørdagens runde i banens par, hvorfor han efter tre runder har en samlet score på ni slag under par. Det rækker til en delt 19.-plads.

Nicolai Højgaard er ét slag bedre på en delt 11.-plads efter en fin lørdag i to slag under banens par. Runden bød på fire birdies og to bogeys, inklusive et kikset putt på 18. hul.

- Jeg er selvfølgelig træt af at lukke af på den måde, men der var mange positive ting derude alligevel, siger Nicolai Højgaard til TV3 Sport.

Nicolai Højgaard er syv slag efter den førende svensker Ludvig Åberg.

Feltets øvrige to danskere, Niklas Møller og Thorbjørn Olesen, ligger henholdsvis nummer 33 og 48 inden de sidste 18 huller.

Turneringen er en del af både PGA Tour og DP World Tour og fungerer som optakt til næste uges majorturnering, The Open, der også afvikles i Skotland.

Scottish Open har en samlet præmiepulje på 9 millioner dollar, svarende til omkring 62 millioner kroner.

Lidt mindre - 8 millioner dollar, svarende til 55 millioner kroner - er præmiepuljen i kvindernes majorturnering Evian Championship, som i denne uge afvikles i Frankrig.

Her er Emily Pedersen ene om et repræsentere Danmark, efter at Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Estrup missede cuttet.

Pedersen er en delt nummer 35 med en samlet score på tre slag under banens par efter en tredje runde med fem birdies og tre bogeys.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“