Sport - Ritzau

Nigerias fodboldkvinder klager over manglende løn

Nigerias fodboldkvinder klager over manglende løn

Nigerias fodboldkvinder klager over manglende løn

Ritzau
Brisbane
Zuletzt aktualisiert um:
WWCup England Nigeria Soccer Foto: Tertius Pickard/Ritzau Scanpix

Ovenpå VM-nederlaget til England har de nigerianske fodboldkvinder rejst en sag om manglende løn og bonusser.

De nigerianske fodboldkvinder er utilfredse med det hjemlige fodboldforbund, som ifølge spillerne ikke har udbetalt løn og bonusser.

Meldingen kommer fra Den Internationale Spillerforening, Fifpro, som tirsdag udtaler sig på spillernes vegne.

Det sker i kølvandet på Nigerias VM-nederlag England i mandagens ottendedelsfinale.

Fifpro forklarer, at man assisterer Nigerias fodboldkvinder i kampen mod Nigerias Fodboldforbund (NFF) for at få udbetalt spillernes løn.

De manglende udbetalinger er ikke opstået under VM. Problemerne daterer sig ifølge spillerne flere år tilbage.

- Fifpro kan bekræfte, at man hjælper spillerne i uenighederne med Nigerias Fodboldforbund.

- Det drejer sig om bonusbetalinger, lommepenge og udgifter ved træningslejre. Noget af det daterer sig tilbage til 2021, oplyser Fifpro i en pressemeddelelse.

Her forklares det også, at Nigerias fodboldkvinder under VM ikke ønskede at miste fokus på præstationerne på banen. Derfor udtalte de sig ikke om sagen, fordi den kunne distrahere.

- Nu er tiden til gengæld inde til, at Nigerias Fodboldforbund lever op til sine forpligtelser og betaler de udestående beløb.

- Spillerne på holdet er ekstremt frustrerede over, at de er nødt til at kæmpe mod forbundet for at få deres penge, lyder det fra Fifpro.

Op til VM sagde Randy Waldrum, Nigerias landstræner, i en podcast ifølge Reuters, at han ikke havde fået løn i syv måneder, og at nogle af spillerne ikke havde fået løn i to år.

Den nigerianske angriber Ifeoma Onumonu afslørede ifølge The Guardian, at truppen ikke havde adgang til et fitnesscenter i træningslejren i Nigeria, og at spillerne var nødt til at dele senge.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“