Sport - Ritzau

Nordirsk anfører frygter Højlunds fart

Nordirsk anfører frygter Højlunds fart

Nordirsk anfører frygter Højlunds fart

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM-kval: Landsholdet træner og møder pressen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jonny Evans tvivler på, at han kan følge med Rasmus Højlund, så han vil undgå løbedueller.

Nordirlands landshold har nærstuderet Rasmus Højlund før fredagens EM-kvalifikationskamp mod Danmark i Parken.

Anfører Jonny Evans bliver sandsynligvis en af dem, der skal stoppe den europæiske kvalifikationstopscorer, men den 35-årige nordirer erkender, at han kan få svært ved at følge med Højlund, hvis først danskeren sætter tempo.

Derfor skal Højlund stoppes, inden han løber i dybden.

- Han er ikke bare stærk, han er også hurtig, og det kan godt udfordre mig, griner Evans på et pressemøde i Parken torsdag aften.

Han har forberedt sig med videoklip af Højlund og de øvrige spillere i Danmarks offensiv.

- Jeg har set klip af ham og de andre, for det er nødvendigt at vide lidt om, hvem man spiller over for. Det tager ikke så lang tid at lægge en plan, når man er så rutineret, som jeg er. Så må vi se, om planen virker, siger Evans.

Landstræner Michael O'Neill har også fået øjnene op for 20-årige Højlund, efter at den danske angriber i marts scorede tre mål mod Finland og to mål mod Kasakhstan.

- Vi fokuserer mere på Højlund nu efter de mange mål, han har scoret i starten af kvalifikationen, siger O'Neill.

Landstræneren påpeger også, at det bliver afgørende for Nordirland at holde styr på Christian Eriksen, hvis nordirerne skal tage et overraskende point i Parken.

- Vi ved, at han er en klassespiller, han kan afgøre kampe på et øjebliks uopmærksomhed. Tiden med mandsopdækning er forbi, men vores midtbanespillere er selvfølgelig opmærksomme på, hvor vigtig en spiller Christian Eriksen er.

- Vi kan ikke tage ham helt ud, men det vigtigste er helheden i vores organisation, hvis vi skal modstå Danmark, siger den nordirske landstræner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“