Sport - Ritzau

Nordmand stråler i Brøndbys comebacksejr over Vejle

Nordmand stråler i Brøndbys comebacksejr over Vejle

Nordmand stråler i Brøndbys comebacksejr over Vejle

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Brøndby IF - Vejle Boldklub Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sebastian Sebulonsen kom ind fra bænken og bidrog med en assist og et flot mål i Brøndbys 2-1-sejr over Vejle.

Vejle var foran ved pausen, men tabte mandagens besøg på Brøndby Stadion 1-2.

Norske Sebastian Sebulonsen assisterede kort efter sit indhop Mathias Kvistgaardens udligning kort inde i anden halvleg, inden han selv tordnede bolden i netmaskerne til 2-1.

Med sejren har Brøndby fire point for to kampe på Superligaens fjerdeplads, mens Vejle er eneste hold i rækken uden point efter at have smidt føringer mod både Randers og Brøndby.

Østjyderne leverede ellers en ganske udmærket første halvleg, og i det hele taget matchede Ivan Prelecs tropper meget godt et afbudsramt hjemmehold, der var uden blandt andre Daniel Wass og Nicolai Vallys.

Efter en indledning med mange dødbolde til udeholdet udløste en arm på bolden af den græske angriber Dimitrios Emmanouilidis efter knap ti minutter et straffespark i den anden ende.

Den japanske frontløber Yuito Suzuki fik i fraværet af Ohi Omoijuanfo og Daniel Wass ansvaret, men bankede kuglen på overliggeren, og hjemmeholdet fik derfor ikke noget ud af et spillemæssigt overtag i indledningen.

Vejle stillede sig langt fra ned foran eget felt, men satsede dog i udpræget grad på omstillinger, og efter en lille halv time fik sidste sæsons ligatopscorer, German Onugkha, bolden i nettet.

Russeren havde dog åbenlyst skubbet stopperen Jacob Rasmussen ind i keeper Patrick Pentz, hvilket også dommer Mikkel Redder fandt ud af efter at have konsulteret VAR.

I stedet blev det 0-1 efter 40 minutter. Dagens Brøndby-kaptajn Josip Radosevic smed bolden væk og tillod Musa Juwara at spille den syleskarpt i dybden til hurtige Emmanouilidis, som iskoldt scorede sit første sæsonmål.

Brøndby-stopperen Rasmus Lauritsen pandede bolden på overliggeren i første halvlegs overtid, men det gulklædte stadion måtte vente til anden halvlegs start med at slippe jublen løs.

Så gik det til gengæld også stærk. Den norske wingback Sebastian Sebulonsen var kommet ind i stedet for Sean Klaiber, og han satte øjeblikkeligt et markant indtryk.

Først headede han et indlæg fra Suzuki ind for fødderne af Mathias Kvistgaarden, som nemt udlignede til 1-1 fra kort afstand.

Og kort efter kanonerede Sebulonsen selv bolden fladt og hårdt i mål til 2-1 fra distancen, efter at Kvistgaarden havde lagt den til rette efter en hjørnespark.

Brøndby havde vendt kampen på hovedet, men mistede hurtigt kontrollen med kampen. Men forholdsvist simple midler tilspillede Vejle sig en håndfuld gode bud på en udligning i den sidste halve time.

German Onugkha og Denis Kolinger kom frem til de største, men teknikken svigtede begge, da bolden skulle over stregen.

Brøndby skal allerede torsdag i aktion igen. Her venter en udekamp i Kosovo mod KF Llapi i Conference League-kvalifikationen. Brøndby vandt første opgør 6-0.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“