Sport - Ritzau

Nørgaards hoftebøvl får Hjulmand til at gentænke EM-plan

Nørgaards hoftebøvl får Hjulmand til at gentænke EM-plan

Nørgaards hoftebøvl får Hjulmand til at gentænke EM-plan

Ritzau
Freudenstadt
Zuletzt aktualisiert um:
EURO 2024: Denmark - Mixed Zone Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Nørgaard ventes at være tilbage på EM-træningsbanen efter en dags fravær.

Der ligger ikke noget alvorligt bag, at landsholdsspilleren Christian Nørgaard torsdag måtte stå over fodboldlandsholdets træning i Freudenstadt.

Ifølge landstræner Kasper Hjulmand blev midtbanespilleren skånet for at komme hofteproblemer i forkøbet. Det siger landstræneren fredag formiddag.

- Vi prøvede at tage tingene lidt på forhånd. Han kunne godt have gennemført træningen, men han mærkede lidt i hofteregionen. Men vi regner med, at han er klar, og alle er på træningsbanen i dag (fredag, red.), siger Kasper Hjulmand.

Det er ikke muligt for pressen at se, om Nørgaard er tilbage på træningsbanen, eller om det er spin fra landstrænerens side. Fredagens danske træning er nemlig helt lukket for offentligheden.

Nørgaards angivelige småproblemer har været tilstrækkeligt alvorlige til, at Hjulmand har genovervejet, hvordan søndagens EM-premiere mod Slovenien skal gribes an.

- Det kan godt have ændret lidt ved min plan. Han er en meget, meget vigtig spiller for holdet, siger landstræneren kryptisk.

Boldstærke Christian Nørgaard slås med motorerne Morten Hjulmand og Thomas Delaney om at være Pierre-Emile Højbjergs makker på landsholdets centrale midtbane.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“