Sport - Ritzau

Norsk cykelrytter er død efter styrt i Østrig Rundt

Norsk cykelrytter er død efter styrt i Østrig Rundt

Norsk cykelrytter er død efter styrt i Østrig Rundt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-AUT-TOUR AUSTRIA-2024 Foto: Johann Groder/Ritzau Scanpix

Norske André Drege er lørdag død efter styrt i Østrig Rundt. Han styrtede på en nedkørsel.

Den norske cykelrytter André Drege er lørdag død efter et styrt på 4. etape af Østrig Rundt. Han blev 25 år.

Det skriver løbsarrangøren i et opslag på Instagram. Dødsfaldet er også blevet bekræftet af det lokale politi, skriver norske TV 2 på sin hjemmeside.

Drege, der kørte på kontinentalholdet Team Coop-Repsol, styrtede på nedkørslen fra stigningen Grossglockner.

- Det er med stor sorg og tunge hjerter, at vi er nødt til at oplyse, at André Drege er død.

- Det skete lørdag 6. juli i forbindelse med et meget slemt styrt på nedkørslen fra stigningen Grossglockner på 4. etape i Østrig Rundt. André styrtede og pådrog sig alvorlige skader, skriver arrangøren.

Det lokale politi har også udtalt sig om dødsfaldet i Østrig.

- Vi arbejder på at informere vores kolleger og diplomater i Norge. Det var en ulykke, og han døde på grund af de skader, han pådrog sig.

- Vi undersøger, hvad der var årsagen, oplyser en leder i det lokale politi til den norske tv-station TV 2.

Coop-Repsol-manager Roy Hegreberg oplyser, at familien er orienteret om dødsfaldet. Familien ønsker nu ro i den vanskelige situation.

- Vi er bare knust. Det er jo ufatteligt trist. Det, som ikke må ske, er sket. Vi er optaget af at forsøge at passe på familien og holdkammeraterne, der er tilbage i Østrig.

- Det er en helt uvirkelig ting at være i. Vi kan ikke tage det ind endnu, siger Roy Hegreberg til NTB.

Lørdagens etape blev kørt til ende og vundet af italieneren Filippo Ganna fra Ineos. Nyheden om dødsfaldet fik arrangørerne til at aflyse alle præmieoverrækkelser efter etapen.

Det er endnu uvist, om løbets femte og sidste etape fra Kufstein til Kühtai skal afvikles søndag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“