Der er formentlig ikke mange fodboldinteresserede, der ikke er stødt på norske Lise Klaveness i det seneste års tid.

Siden hun som den første kvinde nogensinde blev præsident i Det Norske Fodboldforbund i 2022, har hun været på barrikaderne.

For eksempel gik hun sidste år på talerstolen ved Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) kongres og leverede en dundertale med kritik af Qatars VM-værtskab.

I de seneste måneder har hun ført en meget aktiv og åben valgkamp for at komme ind i eksekutivkomitéen, som er det bestemmende organ i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

På den måde adskiller den 41-årige tidligere landsholdsspiller sig fra de øvrige kandidater, som ikke kan beskyldes for at have fortalt vidt og bredt om deres ambitioner for fodbolden op til onsdagens valg i Lissabon.

Det har for eksempel ikke været muligt at få danske Jesper Møller, der er formand i Dansk Boldspil-Union og kandidat til eksekutivkomitéen, til at sætte ord på sine forventninger til valget.

Og det er slet ikke tilfældigt, at Lise Klaveness går så åbenmundet til værks, fortæller hun i Lissabon, hvor hun i de seneste dage har arbejdet for at overbevise de 55 medlemslande om at stemme på hende.

- Jeg synes, det er meget vigtigt, at de, der skal stemme på mig, ved, hvad jeg står for, siger Lise Klaveness.

- Der har ikke været kultur for at gøre det på den måde, men vi har gjort det bevidst. Vi har forsøgt at skabe en kritisk masse, som kan bevæge sig lidt, og vi har forsøgt at normalisere, at en kvindelig præsident kan stille op.

- Så er det måske helt naturligt, at to-tre kvinder stiller op næste gang. Måske endnu flere. Og det er ikke en lille detalje. Det er meget vigtigt, for fodbold er verdens største kvindeidræt, siger hun.

Netop kampen for flere kvinder i fodboldens top har været en af Lise Klaveness' største mærkesager i valgkampagnen.

Hvis hun onsdag bliver valgt ind i eksekutivkomitéen, vil hun være den første kvinde nogensinde, der ikke bliver valgt ind via den ene plads, der er dedikeret til en kvinde.

Hun slås med ti mænd om syv pladser i eksekutivkomitéen, og hun håber altså, at det forhold er meget anderledes, næste gang der er valg.

Men i sidste ende handler den meget åbne valgkamp om andet end bare det at komme ind i eksekutivkomitéen, fortæller hun.

- Hvis jeg ikke kommer ind, har det alligevel været det hele værd, og jeg ville have gjort det på samme måde.

- Det har været et ønske at bevæge og inspirere lidt. Det er samtidig et eksempel på transparens, som, jeg synes, er vigtigt, siger hun.

Onsdagens kongres begynder klokken 10 dansk tid og slutter cirka fire timer senere.

/ritzau/