Sport - Ritzau

Norsk kvartet styrer Team Esbjerg til storsejr i Norge

Norsk kvartet styrer Team Esbjerg til storsejr i Norge

Norsk kvartet styrer Team Esbjerg til storsejr i Norge

Ritzau
Hamar
Zuletzt aktualisiert um:
EHF Champions League Håndball, Storhamar - Team Esbjerg Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

Team Esbjerg holder sig inde i kampen om andenplads i Champions League-gruppe efter storsejr over Storhamar.

Team Esbjerg er allerede stensikkert videre fra gruppespillet i Champions League, men holdet er også stadig i spil til en plads i top-2 i gruppe B, der er lig med en plads i direkte i kvartfinalerne i turneringens næste fase.

Med en udesejr søndag på 34-25 over norske Storhamar kom Team Esbjerg op på 18 point for 12 kampe ligesom Györ fra Ungarn.

Der resterer to spillerunder, men allerede nu er der lagt op til, at Györ og Esbjerg i sidste runde spiller om andenpladsen. Franske Metz styrer sikkert mod gruppesejren.

Team Esbjerg var en klasse bedre end det norske hold i de sidste 40 minutter, og spændingen forduftede hurtigt.

I den norske hal var det i den grad også norske spillere, der dominerede for Esbjerg. Således blev de 11 første Esbjerg-mål alle scoret af norske spillere, nemlig Henny Reistad, Vilde Ingstad, Nora Mørk og Marit Jacobsen.

Den norske kvartet endte med at score sammenlagt 20 mål i kampen, 14 af dem faldt i første halvleg.

Reistad blev kampens topscorer med syv træffere.

Storhamar fulgte fint med i de første 20 minutter, hvor stillingen var 11-10 i vestjysk favør, men så trak Esbjerg fra i en god periode med fire mål i træk, så føringen lød 15-10.

Og når nu Esbjerg var i gang, kunne holdet lige så godt sætte sagerne på plads inden pausen. Føringen nåede at vokse til 19-11, før Storhamar kunne forsøge at komme til hægterne med en tur i omklædningsrummet.

Esbjerg kom også fokuseret ud til anden halvleg og fastholdt føringer på syv-otte mål, indtil den første nimålsføring blev skabt ved 25-16.

Storhamar var ude af stand til at udfordre det danske hold, som blot øgede føringen yderligere og vandt med ni mål, efter at Esbjerg havde været helt oppe at føre med 12 mål undervejs.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“