Sport - Ritzau

Norske stjerner begræder fejl og anerkender fransk triumf

Norske stjerner begræder fejl og anerkender fransk triumf

Norske stjerner begræder fejl og anerkender fransk triumf

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
World Women''s Handball Championhship: Norway vs France Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Frankrig var klart bedst i VM-finalen, erkender blandt andre Henny Reistad og Nora Mørk.

31-28 lyder umiddelbart beskedent, men Frankrig er en meget værdig verdensmester.

Det erkender flere af Norges profiler efter søndagens finalenederlag i Herning.

- Vi taber til et bedre hold. Både i forsvar og angreb. Vi lavede for mange fejl, specielt i de sidste fem minutter, da vi ikke havde råd til at lave fejl, siger Henny Reistad til norsk Viaplay ifølge NTB.

Klubkammeraten fra Team Esbjerg Nora Mørk tager sin del af ansvaret for den mangelfulde præstation.

- Frankrig var bedre end os. De scorede fra alle vinkler, og de havde mange gode skud fra distancen. Vi kæmpede os tilbage, men vi smed det også ret meget væk selv. Hvilket jeg var medvirkende til, siger Mørk til NTB.

18 tekniske fejl lavede nordmændene i finalen.

- Det er overhovedet ikke gode tal. Det er vanskeligt at vinde kampe med sådanne tal. Generelt var det en for dårlig kamp af os, siger Ikast-spilleren Stine Skogrand til NTB.

Frankrig jublede vildt og dansede på podiet, og stjernespilleren Tamara Horacek giver udtryk for stor lettelse efter en mindre titeltørke de seneste år.

- Jeg er meget stolt. Jeg græder, jeg har så mange følelser. Jeg kan ikke tro det. Måske får jeg det ind i hovedet i morgen. Jeg er bare stolt af mit hold, hvad mere kan jeg sige, siger Horacek til DR Sporten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“