Sport - Ritzau

Nu skal håndboldstjernerne ikke længere frygte vatpinden

Nu skal håndboldstjernerne ikke længere frygte vatpinden

Nu skal håndboldstjernerne ikke længere frygte vatpinden

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
EC men''s handball: The Danish national teams press conference and training Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

EM i Tyskland er den første herreslutrunde i fire år, der er helt fri for coronarestriktioner og testkrav.

Podepinde og testudstyr er pakket væk og arkiveret sammen med isolationskrav og mundbind.

Selv om der stadig er masser af mennesker, der bliver smittet med covid-19, er det helt slut med at tage særlige coronahensyn i international håndbold.

EM er den første herreslutrunde i fire år, hvor spillerne ikke skal frygte at blive knockoutet af en positiv test undervejs. Der er nemlig slet ingen testkrav i turneringen.

- Det er vi selvfølgelig rigtig godt tilfredse med, siger DanskHåndbolds sportschef, Morten Henriksen.

- Først og fremmest fordi vi ikke behøver at være bekymrede for spillernes helbred, men også fordi vi slipper for at forholde os til en masse praktik og logistik.

- Vi "øffede" lidt over det sidste år med både med kvinderne og mændene. Hvor er det skønt, at vi ikke længere skal tænke på det, siger Morten Henriksen.

Ved VM i 2023 krævede Det Internationale Håndboldforbund (IHF), at spillere, trænere og officials skulle coronatestes før starten og igen efter indledende runde og efter mellemrunden.

Akkrediterede pressefolk skulle være iført mundbind, når de skulle tale med spillerne efter kampene.

Det vakte en del undren blandt spillerne, at håndbolden ved både EM- og VM-slutrunder holdt fast i sine strikse regler, længe efter at resten af samfundet havde afskaffet dem.

- Allerede da vi var til EM for kvinder for godt et år siden, fornemmede jeg, at EHF godt var klar over, at det var under modstand, at holdene tog de test, der blev krævet.

- Det har da heller ikke været nævnt en eneste gang i år på møderne op til turneringen, siger Morten Henriksen.

Dermed ligner EM i Tyskland en helt normal håndboldslutrunde, som de så ud, før coronapandemien i 2020 vendte op og ned på verden.

Tiden, hvor en slutrunde var lig med en månedlang indespærring på et isoleret hotel, er forbi. I princippet kan spillerne ligesom før i tiden mænge sig med folk på gaden. Det sker dog forholdsvis sjældent.

- På grund af den popularitet spillerne har, kan de ikke bare bevæge sig fuldstændig frit. Vi holder os meget indenfor og bevæger os kun i begrænset omfang ud i samfundet.

- Det ville vi gøre uanset hvad, og jeg tror ikke, at spillerne tænker meget over corona længere, siger Morten Henriksen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“