Sport - Ritzau

Ny Brøndby-træner satser på mere angrebsivrig fodbold

Ny Brøndby-træner satser på mere angrebsivrig fodbold

Ny Brøndby-træner satser på mere angrebsivrig fodbold

Ritzau
Brøndby
Zuletzt aktualisiert um:
DENMARK Jesper Soerensen is presented as the new head coach of Broendby IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jesper Sørensens Brøndby skal have et større offensivt fokus, end det Brøndby-hold han iagttog i efteråret.

Superligaklubben Brøndby IF's nye cheftræner, Jesper Sørensen, får travlt, når hans spillere på mandag indleder træningsopstarten frem mod forårssæsonen.

Spillerne skal adoptere en ny og mere offensiv spillestil, der skal give flere mål og sejre, så Brøndby kan forbedre holdets aktuelle tiendeplads i Superligaen.

Det siger Jesper Sørensen, efter at han mandag blev præsenteret som ny cheftræner i Brøndby - et jobtilbud den nu forhenværende U21-landstræner ikke kunne sige nej til.

- Det er min klare ambition, at vi skal have en spillestil, hvor vi skal være den udfarende part i en fodboldkamp. Vi skal være dem, der forsøger at dominere kampene.

- Vi kan ikke gå ud på Brøndby Stadion og afvente modstandernes taktik. Vi skal ud og sætte os på opgørene med vores spil, men selvfølgelig skal vi have respekt for modstanderne og sørge for, at vi selv lukker af bagtil, siger Jesper Sørensen.

Han fastslår samtidig, at han ikke nødvendigvis kommer til at stille op i den samme formation til hver kamp.

I efterårssæsonen smed Brøndby gentagne gange etmålsføringer i slutfasen. Jesper Sørensen vil forsøge undgå gentagelser gennem en offensiv tankegang, der ikke tilsiger, at man skifter defensivt ind for at forsvare en smal føring, snarere det modsatte.

Han har lidt under seks uger til at få implementeret sine idéer inden forårets første eksamen.

- Vi skal give os selv de bedste forudsætninger for at vinde kampene. Det gør vi ved at være et fremadstræbende hold, der går efter at score. Også til 2-0 og 3-0, så vi kan få lukket kampene.

- Jeg håber, at vi lynhurtigt kommer til at ligne et hold, der er aggressivt, angrebslystent og hårdtarbejdende, siger Jesper Sørensen.

Transfervinduet er åbent frem til januars udgang. Den nye træner har allerede snakket med fodbolddirektør Carsten V. Jensen om mulige tilføjelser til truppen.

Jesper Sørensen ønsker dog ikke at uddybe offentligt, hvilke egenskaber eller spillertyper, Brøndbys trup mangler.

Han påpeger dog også, at holdet kan forbedre sig meget bare på træningsbanen, og at man måske vil se spillere blive brugt på andre positioner, end de er vant til.

- Jeg håber at få gang i en arbejdsproces, hvor vi virkelig får flyttet noget i truppen, for jeg ser et stort potentiale i den. Vi kan rykke meget over de næste seks uger ude på træningsbanen.

- Men når vi har kigget alle spillerne efter i sømmene, så vil der måske også være nogle kompetencer, som vi mangler for at få truppen sat ekstra godt sammen, siger træneren.

Jesper Sørensen var i perioden 2019-2021 assistenttræner under Niels Frederiksens i Brøndby. De to tidligere kolleger har ikke talt sammen om cheftrænerjobbet i Brøndby, siger Jesper Sørensen.

Det er ikke afklaret, om der kommer nye folk i staben omkring Jesper Sørensen. Det skal træningsopstarten frem mod forårssæsonen være med til at afgøre. Niels Frederiksens tidligere assistenttrænere Martin Retov og Frederik Birk fortsætter i første omgang også under Jesper Sørensen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“