Sport - Ritzau

Ny evakueringsplan kan give tilskuerrekord i isfinale

Ny evakueringsplan kan give tilskuerrekord i isfinale

Ny evakueringsplan kan give tilskuerrekord i isfinale

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Aalborg Pirates - Herning Blue Fox Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aalborg Pirates har øget tilskuerkapaciteten fra 5000 til 6000 efter opdateret evakueringsplan.

En opmærksom brandingeniør har givet Aalborg Pirates bedre forudsætninger for at tjene penge på billetsalg og skabe god stemning til ishockeykampe.

Brandingeniøren mente, at der burde være plads til mere end 5000 tilskuere i Sparekassen Danmark Isarena, og en gennemgang af arenaens evakueringsplan bakkede op om den vurdering.

Derfor er kapaciteten blevet øget til 6000 tilskuere forud for søndagens femte DM-finale mod Herning Blue Fox. Fyldes alle pladser, bliver der tale om en tilskuerrekord i Metal Ligaen.

- I princippet har der altid været plads til 6000 tilskuere, forklarer billet- og marketingansvarlig Thomas Simonsen til Aalborg Pirates' hjemmeside.

- Dengang man fik lavet den oprindelige brandtekniske godkendelse tilbage i 2006, tog man højde for, at der kunne være en stor koncert på isen, og det har påvirket beregningen af den maksimale personbelastning.

- Vores sportslige sektor har naturligvis vurderet, at vi ikke på noget tidspunkt vil stå i en situation, hvor vi spiller ishockey og samtidig har en scene midt på banen, og derfor kunne vi revurdere personbelastningen, som kan hæves til 6000 personer.

Ifølge Nordjyske har to uvildige instanser godkendt den øgede tilskuerkapacitet.

På tilskuerpladserne har der altid været plads til 6000 mennesker, så det har ikke været nødvendigt at lave en stor ombygning for at øge kapaciteten, skriver Aalborg Pirates.

Søndagens DM-finale begynder klokken 17.30. Vinder Aalborg, kan nordjyderne fejre danmarksmesterskabet for andet år i træk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“