Sport - Ritzau

Ny rekord af LeBron James overskygges af stort nederlag

Ny rekord af LeBron James overskygges af stort nederlag

Ny rekord af LeBron James overskygges af stort nederlag

Ritzau
Philadelphia
Zuletzt aktualisiert um:
Los Angeles Lakers v Philadelphia 76ers Foto: Tim Nwachukwu/Ritzau Scanpix

LeBron James passerede rekorden for flest minutter i NBA og led karrierens største nederlag i samme kamp.

Basketballspilleren LeBron James' lange karriere i NBA ramte natten til tirsdag et højdepunkt og et lavpunkt.

Den 38-årige spiller fra Los Angeles Lakers slog i kampen mod Philadelphia 76ers rekorden for flest antal spillede minutter - gældende for grundspil og slutspil - i den nordamerikanske basketliga.

Det skriver CBS Sports og flere amerikanske medier.

Kareem Abdul-Jabbar har med 66.297 minutter i NBA siddet på rekorden siden 1989, men den tilhører nu LeBron James med 66.318 minutter.

Tidligere på året overtog James pointrekorden i NBA fra selvsamme Abdul-Jabbar.

I alt har Los Angeles Lakers-profilen lavet 39.060 point i NBA gennem de seneste to årtier.

Ikke alt var dog fryd og gammen for LeBron James, da Los Angeles Lakers tabte opgøret til Philadelphia 76ers med 94-138.

Det var samtidig det største nederlag, James har indkasseret i sin NBA-karriere, der begyndte i 2003. Det skriver NBA på ligaens hjemmeside.

Los Angeles Lakers har foreløbig vundet 10 og tabt 8 kampe efter 18 spillerunder af sæsonen i NBA.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“