Sport - Ritzau

Nye FCK-spillere starter inde mod Manchester City

Nye FCK-spillere starter inde mod Manchester City

Nye FCK-spillere starter inde mod Manchester City

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Denmark. Champions League round of 16 1st leg Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Scott McKenna og Magnus Mattsson starter inde i Champions League-ottendedelsfinalen mod Manchester City.

Scott McKenna og Magnus Mattsson får deres ilddåb for FC København tirsdag aften i Champions League-ottendedelsfinalen hjemme mod turneringens forsvarende vinder og verdensmesteren for klubhold, Manchester City.

Den skotske stopper starter således inde sammen med Denis Vavro i centerforsvaret og skal forsøge at holde styr på angrebsmonstret Erling Haaland i Parken.

Magnus Mattsson går ind på FC Københavns centrale midtbane, der er ramt af en karantæne til profilen Lukas Lerager.

I front har FCK-træner Jacob Neestrup bænket Andreas Cornelius, og de forreste pladser indtages i stedet af Mohamed Elyounoussi, Elias Achouri og Viktor Claesson.

FC Københavns holdopstilling ser ud som følger (4-3-3):

Kamil Grabara - Kevin Diks, Denis Vavro, Scott McKenna, Elias Jelert - Rasmus Falk, Diogo Goncalves, Magnus Mattsson - Mohamed Elyounoussi, Viktor Claesson, Elias Achouri.

Pep Guardiola stiller op med sit gallahold:

Ederson - Kyle Walker, John Stones, Ruben Dias, Nathan Aké - Rodri, Kevin De Bruyne, Bernardo Silva - Phil Foden, Erling Haaland, Jack Grealish.

Kampens spanske dommer fløjter det udsolgte opgør i gang klokken 21. Der er returkamp i Manchester om tre uger.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“