Sport - Ritzau

OB giver profil kampfri grundet mulig transfer

OB giver profil kampfri grundet mulig transfer

OB giver profil kampfri grundet mulig transfer

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga OB - Randers FC Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mads Frøkjær-Jensen er tæt på et skifte til en udenlandsk klub og sidder over træningskamp, skriver OB.

Når OB søndag møder superligarivalerne Viborg i en træningskamp, bliver det uden fynboernes offensive profil Mads Frøkjær-Jensen, skriver OB på sin hjemmeside.

Det skyldes, at den 23-årige spiller er tæt på et skifte til en udenlandsk klub.

- Mads har fået lov til at besøge en klub, da vi er i forhandlinger om en transfer, siger Björn Wesström, fodbolddirektør i OB, til ob.dk.

Han slår dog også fast, at transferen endnu ikke er på plads.

- Hvis der sker en ændring i vores spillertrup, vil det blive kommunikeret ud via OB's egne kanaler, når aftalerne er underskrevet, lyder det fra Wesström.

Mads Frøkjær-Jensen er et produkt af OB's egen ungdomsafdeling. Siden førsteholdsdebuten i 2018/19-sæsonen har han udviklet sig til en profil på det fynske mandskab.

I sidste sæson nåede han op på 120 kampe for OB på tværs af alle turneringer i karrieren. I de kampe er det blevet til 18 mål og 16 assister.

Han står noteret for en enkelt U21-landskamp for Danmark.

Ifølge Ekstra Bladet er det den engelske klub Preston fra næstbedste række, som er tæt på at slå kløerne i Frøkjær-Jensen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“