Sport - Ritzau

OB henter tidligere Juventus-spiller i Marseille

OB henter tidligere Juventus-spiller i Marseille

OB henter tidligere Juventus-spiller i Marseille

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Inter Milan U19 v Juventus U19 - Campionato Primavera - Stadio E Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

OB har hentet den 20-årige offensivspiller Franco Tongya, der får en treårig kontrakt.

OB har forstærket sin trup med offensivspilleren Franco Tongya.

Han tiltræder omgående på en treårig aftale, skriver den fynske klub på sin hjemmeside.

Den 20-årige Tongya er hentet i franske Marseille, som hentede italieneren i Juventus sidste år.

- Franco Tongya har både kvaliteter og et potentiale, der gør, at hans profil passer godt til vores krav, indleder Björn Wesström, fodbolddirektør i OB.

- Hans offensive kvaliteter giver os flere våben, større offensiv variation og taktisk fleksibilitet. Vi ser meget frem til at begynde arbejdet sammen med Franco.

Tongya debuterede på det italienske U16-landshold i 2017. Siden har han repræsenteret alle ungdomslandshold frem til U20.

- At vi kan tiltrække en spiller med Francos baggrund og ambitioner, fortæller os, at arbejdet med at udvikle spillere, der dagligt foregår i Ådalen, har nået et godt omdømme og en høj troværdighed - også på det internationale marked - og det skal vi som klub føle en stor stolthed over, siger Wesström.

I OB får Franco Tongya trøje nummer 10.

- Det er et stort ansvar at have fået nummer 10, men det er jeg meget glad for. Jeg ved, at nummeret er meget vigtigt, så jeg ved, at jeg skal arbejde, alt hvad jeg kan for klubbens og fansenes skyld, siger Tongya.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“