Sport - Ritzau

OB-komet bryder husregler og droppes i forårspremiere

OB-komet bryder husregler og droppes i forårspremiere

OB-komet bryder husregler og droppes i forårspremiere

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga AC Horsns - OB Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Yankuba Minteh har forbrudt sig mod OB's interne husregler og er derfor ikke med mod Randers søndag.

OB stiller op uden det 18-årige stortalent Yankuba Minteh i truppen, når holdet søndag klokken 14 åbner foråret med hjemmekampen mod Randers i Superligaen.

Han har brudt klubbens regler og bliver derfor ikke udtaget.

Det oplyser OB på sin hjemmeside.

- Det vil ikke være muligt at finde Yankuba Minteh i kamptruppen, når vi i morgen (søndag, red.) skyder foråret i gang mod Randers FC.

- Yankuba er udeladt af kamptruppen, da han har forbrudt sig på klubbens interne husregler, derfor vil han heller ikke være at finde på banerne i Ådalen i dag (lørdag, red.), lyder det fra OB, der ikke har yderligere kommentarer.

Ifølge onlinemediet B.T. straffes Minteh for at have været i byen i Odense natten til lørdag - altså halvandet døgn før holdets forårspremiere i Superligaen.

Den unge gambier fik et gennembrud for OB i efteråret, hvor han i syv ligakampe scorede to mål og lavede to assister. Hans hurtige fødder var en stor kilde til uro for modstandernes forsvarsspillere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“