Sport - Ritzau

OB leder efter løsninger uden langtidsskadet Kadrii

OB leder efter løsninger uden langtidsskadet Kadrii

OB leder efter løsninger uden langtidsskadet Kadrii

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Viborg FF - OB Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bashkim Kadrii er ude længe, og han bliver savnet på flere måder, mener Andreas Alm og Jeppe Tverskov.

Bashkim Kadrii har været den helt store profil for OB i dette efterår, men en skade holder det offensive es ude resten af året, og det skal fynboerne nu finde en løsning på.

Kadrii har lavet fem mål og tre assister i denne Superligasæson og været en stor grund til, at OB har fået gang i pointhøsten de seneste kampe.

Holdets anfører, Jeppe Tverskov, mener, at det var til at se i søndagens 0-0-kamp i Viborg, at man manglede offensivprofilen.

- Der gik lidt af presspillet, fordi vi var uden Bashkim. Han er en naturlig starter i presset. Han er bare dygtig til den del, men nu skal vi finde andre til det

- Han har et godt drev med bolden, og hvis han kunne have fået den i mellemrummene og drive den op mod mål, så kunne det have givet os noget. Men vi skal lige finde ud, hvordan vi spiller, når vi har mistet en profil som Bashkim, siger Tverskov.

Cheftræner Andreas Alm glæder sig over, at OB's generelle skadesituation er bedre end tidligere på sæsonen, men ærgrer sig over Kadriis fravær.

- Heldigvis er der ikke så mange kampe igen. Men jeg kan ikke vurdere i procent eller med ord, hvor meget Bashkim betyder.

- Vi savner ham som karakter til træning, og synes det er hårdt for ham, for han har virkelig arbejdet hårdt for det, siger cheftræneren.

Andreas Alm hentyder til, at profilen havde det svært i sidste sæson og var meget udskældt, men at han nu har kæmpet sig tilbage på et tårnhøjt niveau.

Derfor er medfølelsen også stor.

- Det er ærgerligt for ham. I de kampe han har spillet, har han vist, hvad han betyder for klubben, og hvad klubben betyder for ham, siger Alm.

Bashkim Kadrii kunne muligvis have gjort kampen mod Viborg lidt mere livlig og sprudlende, da det mildest talt ikke var noget specielt velspillet opgør.

Det gjaldt også i Viborg-lejren, der specielt døjede med tingene i første halvleg.

- Første halvleg var ikke god, og vi fik en skideballe i pausen, hvilket var berettiget. Når vi fik bolden, pissede vi den væk alt for meget. Heldigvis blev vi bedre i anden halvleg, og vi var også bedre defensivt.

- Derfor er jeg også ærgerlig over, at vi kun fik ét point, siger Viborgs midtbanespiller Jakob Bonde.

I næste runde af Superligaen tager OB mod Lyngby, mens Viborg skal en tur til Aalborg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“