Sport - Ritzau

Odense Håndbold kaprer norsk Champions League-vinder

Odense Håndbold kaprer norsk Champions League-vinder

Odense Håndbold kaprer norsk Champions League-vinder

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Hungary Handball Champions'' League Foto: Csaba Krizsan/Ritzau Scanpix

Rangvild Valle Dahl skifter til sommer fra Vipers Kristiansand til Odense Håndbold på en treårig kontrakt.

Odense Håndbold får til sommer tilgang af nordmanden Ole Gustav Gjekstad som ny cheftræner, og han får følgeskab af en af sine nuværende spillere.

Ligesom Gjekstad skifter bagspilleren Ragnhild Valle Dahl nemlig også til det forsvarende danske mesterhold fra Vipers Kristiansand.

Under Gjekstad har hun i de seneste to sæsoner været med til at vinde Champions League.

- Ragnhild Valle Dahl har længe været på min ønskeliste, og jeg er sikker på, at hun kommer til at passe rigtig godt ind i truppen.

- Hun kan uden problemer falde ind i det hurtige spil, vi ønsker at videreudvikle på, samtidig med at hun vil bringe noget power i form af sin skudkraft, siger Odense Håndbolds direktør, Trine Nielsen, i en pressemeddelelse.

25-årige Valle Dahl har lavet en treårig kontrakt med Odense.

- Jeg har valgt at skrive under med Odense, fordi jeg oplever den som en professionel klub med et entusiastisk publikum.

- Klubbens mål passer godt med mine egne. Det har de vist gennem gode resultater både i den danske liga og i Champions League, hvor målet er at komme helt til tops i Europa, siger venstrebacken.

Valle Dahl var i november med til at vinde EM med Norge.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“