Sport - Ritzau

Odense Håndbold mister Freja Cohrt til sommer

Odense Håndbold mister Freja Cohrt til sommer

Odense Håndbold mister Freja Cohrt til sommer

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League Odense Håndbold mod CSKA. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Fløjspilleren Freja Cohrt, der tidligere har været på landsholdet, er til sommer fortid i Odense.

Freja Cohrts kontrakt med Odense Håndbold udløber til sommer, og den bliver ikke forlænget.

Det oplyser holdet torsdag eftermiddag på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at Ayaka Ikehara stopper efter sæsonen.

28-årige Cohrt har spillet for Odense siden 2017 og været med til at vinde to mesterskaber og en pokaltitel med det fynske hold.

Venstrefløjen har også spillet 28 kampe for det danske landshold, men er ikke med ved det forestående EM.

- Jeg er stolt af min karriere i Odense Håndbold og mit bidrag til at markere klubben og min hjemby i toppen af dansk håndbold og på den internationale scene.

- Lige nu forsøger jeg dog ikke at se tilbage på tiden, som om den allerede er forbi. I stedet ser jeg frem til de store oplevelser, der venter for resten af sæsonen, hvor jeg glæder mig til at komme tilbage på banen og kæmpe for at slutte af med endnu en guldmedalje, siger hun til holdets hjemmeside.

28-årige Freja Cohrt har været med til at føre Odense Håndbold til den absolutte top, påpeger cheftræner Ulrik Kirkely.

- Freja er, udover at være en rigtig dygtig venstre fløj, også en fantastisk person, som altid har bidraget med et godt humør og en stor vinderattitude, som holdet har nydt rigtig godt af i svære og gode tider, siger han.

Cohrt og fløjkollegaen Ikehara har spillet henholdsvis 243 og 108 kampe for Odense Håndbold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“